Natur og landbrug tager skade: Jægere går på jagt efter kronvildt

Bestanden af kronhjorte er nu vokset så meget, at det skader både naturen og landbruget. Arkivfoto.

Natur og landbrug tager skade: Jægere går på jagt efter kronvildt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestanden af kronvildt er vokset for meget de senere år. Derfor afholdes der den kommende weekend koordineret storjagt i området Hovborg-Vorbasse.

Vorbasse: Søndag den 16. december afholdes der koordineret storjagt på kronvildt i området Hovborg-Vorbasse. Årsagen er, at der er for mange kronhjorte, hvilket går ud over både landbruget og den omkringliggende natur.

- I skoven spiser hjortene barken på træerne, hvilket kan forsage svampesygdomme, så træerne knækker i selv mindre storme, siger Mogens Lunde, der er skovfoged i Fromsseier Plantage, som er én af stederne, hvor der er jagt.

Han understreger, at bestanden af kronvildt ikke skal væk, men blot reduceres. Ifølge Mogens Lunde er der lige nu omkring 1000 kronhjorte i området.

- Det diskuteres meget, hvad et fornuftigt antal er, men mit bud er mellem 500 og 700 dyr.

Der skal dog ikke skydes 500 dyr den kommende søndag. Skovfogeden regner med, jægerne vil skyde mellem 50 og 60 kronhjorte.

Problemet med kronhjorte rammer få landmænd, men det er til gengæld et stort problem for de ramte
Rasmus Filsø Løpner, Natur- og vildtrådgiver hos Sagro
Kronhjort
Grundet kronhjortens fysiske størrelse har den ingen naturlige fjender, så bestanden vil derfor blive ved med at vokse, hvis ikke den reguleres.På landsplan er antallet af kronhjorte steget fra cirka 19.000 i 2012 til cirka 26.500 i 2017.
En kartoffelmark, hvor kronhjorte har været på spil. Foto: Rasmus Filsø Løbner
En kartoffelmark, hvor kronhjorte har været på spil. Foto: Rasmus Filsø Løbner

Ødelægger landbruget

Landmændene er ligeledes generet af kronvildtet, fordi de store dyr graver årets afgrøder op. Den seneste undersøgelse viser, at der i 2016 var et tab af afgrøder svarende til 1000 kroner pr. hektar.

- Problemet med kronhjorte rammer få landmænd, men det er til gengæld et stort problem for de ramte, siger Rasmus Filsø Løpner, der er natur- og vildtrådgiver hos rådgivningsvirksomheden Sagro.

- Vi vejleder omkring afværgeteknikker. Det kan være en måde at skræmme dyrene væk eller sætte hegn rundt om marken, forklarer Rasmus Filsø Løpner, der forudser en stigning i henvendelser de kommende år grundet stigningen af kronvildt. Derfor ser Rasmus Filsø Løpner også positivt på den kommende weekends jagt.

- Langt de fleste landmænd sætter pris på krondyrene i deres område, det er bare et spørgsmål om antallet.

Når kronhjorte har løbet gennem en kornmark. Foto: Nicolai Smed Kjær
Når kronhjorte har løbet gennem en kornmark. Foto: Nicolai Smed Kjær

Fordel for dyr og jæger

Den koordinerede jagt betyder, at flere plantager er gået sammen om at lave en fælles jagt, hvilket er en fordel for både jæger som dyr. I stedet for at jagten foregår på de enkelte plantager på forskellige dage, vil det nu være samlet. Det betyder flere dyr for jægerne, men også kronhjorte får noget ud af det.

- Der vil med en koordineret jagt være længere perioder med fred, hvilket vil give hjortene mere ro, forklarer Mogens Lunde.

Natur og landbrug tager skade: Jægere går på jagt efter kronvildt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce