Ministermøde om forurening gav ingen penge - men lokale politikere er tilfredse

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) tog fredag imod repræsentanter fra Region Syddanmark og Billund Kommune til en snak om forureningen i Grindsted. Deltageren var: Yderst fra venstre: Jørn Lehmann Petersen (S), formand for miljøudvalget i Region Syddanmark, Anni Matthiesen (V), MF'er fra Billund Kommune, Esben Lunde Larsen (V), miljøminister, Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune, og Stephanie Lose (V), formand for Region Syddanmark. Privatfoto

Ministermøde om forurening gav ingen penge - men lokale politikere er tilfredse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøministeren efterspurgte flere undersøgelser, der kan beskrive, hvad man eventuelt kan gøre ved forureningen under Grindsted.

Grindsted/København: Det blev hverken til penge til en løsning lige nu eller garanti om flere penge i fremtiden, da Danmarks miljøminister Esben Lunde Larsen (V) fredag tog imod besøg fra blandt andre Billund Kommunes borgmester Ib Kristensen (V) og formanden for Region Syddanmark Stephanie Lose (V) i sagen om den forurenet undergrund i Grindsted.

Det var dog heller ikke forventet, da ministeren flere gange tidligere har sagt, at sagen må afvente nye forhandlinger næste år.

På mødet, der varede cirka en halv time, præsterede de lokale politikere både forureningen, opgaven med en eventuel oprydning, og hvordan økonomien ser ud i det. Begge politikere synes, at de gik derfra med en positiv oplevelse.

- Vi blev mødt med en forståelse fra ministerens side i forhold til, at det er kompliceret, og at det er en forurening i en særlig liga. Derfor er aftalen, at vi arbejder videre med undersøgelser, så vi kan kvalificere forureningen med den nyeste viden og kvalificere de handlemuligheder der er - med henblik på forhandlingerne i 2019, siger Stephanie Lose.

En handleplan 3 for forureningen i Grindsted efter Grindstedværket er som tidligere nævnt allerede på vej i år. Det er i den, at Region Syddanmark kommer til at beskrive, hvilke undersøgelser som gennemføres.

- Derudover opfordrede ministeren til, at vi sammen med de andre regioner laver et indspil til, hvad det er for nogle forureninger, der er så store, at de kræver statens involvering, tilføjer formanden for regionsrådet.

Forureningen i Grindsted
Sagen om forureningen under Grindsted efter Grindstedværket har fået nyt liv i den offentlige debat.Det er sket, efter at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har kortlagt, præcist hvilket sted en stor del af forureningen siver op i Grindsted Å samt dokumenteret mængden af forureningen, som blandt andet består af over 200 kg vinylklorid årligt.
Debatten er genstartet, efter at forskere har påvist, at en stor del af forureningen siver op her ved Lindevangsbroen i Grindsted. Det er et af tre steder, hvor Billund Kommune og Region Syddanmark holder informationsmøde lørdag formiddag mellem 9.30 og 11.30. Arkivfoto: Andreas Bjerre
Debatten er genstartet, efter at forskere har påvist, at en stor del af forureningen siver op her ved Lindevangsbroen i Grindsted. Det er et af tre steder, hvor Billund Kommune og Region Syddanmark holder informationsmøde lørdag formiddag mellem 9.30 og 11.30. Arkivfoto: Andreas Bjerre
Foto: Foto: Andreas Bjerre

Borgmester: Lyttende minister

Oprydninger efter jordforureninger er regionernes ansvar, men Billund Kommunes borgmester havde alligevel et lokalt budskab med:

- Jeg prøvede at forklare ham så godt jeg kunne, hvordan vi som borgere i Grindsted, og hvordan jeg som borgmester, ser på problemet. Det væsentligste for mig var at forklare, at selvom der ikke er nogen fare ved at bo i Grindsted, er det ikke rart at bo over en forurening, og det var han meget forstående overfor, siger Ib Kristensen.

Forhandlinger i 2019
Årsagen til, at regeringen og regionerne skal forhandle om en ny aftale for finansiering af oprydninger efter jordforureninger næste år, skyldes EU.EU har nemlig besluttet, at medlemslandene skal prioritere vand- og naturområder ligeså højt som for eksempel bolig- og grundvandsområder, når man beslutter, hvor der skal ryddes op efter jordforureninger.

Alle regioner er derfor i gang med at kortlægge de vand- og naturområder, som er ramt af forurening, så man får et overblik.

Næste år mødes parterne så til forhandling om finansieringen, som i dag lyder på cirka 420 millioner kroner årligt til deling blandt regionerne.

Ministermøde om forurening gav ingen penge - men lokale politikere er tilfredse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce