Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Minister inviterer til kaffesnak om Grindstedforurening

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har afvist sine lokale og regionale partifællers invitation om at komme til Grindsted. Til gengæld har de taget imod invitationen til møde på ministerkontoret, hvor de har en halv time til at forklare den komplicerede sag. Arkivfoto

Minister inviterer til kaffesnak om Grindstedforurening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøminister Esben Lund Larsen har inviteret både borgmester Ib Kristensen og regionsrådsformand Stephanie Lose til kaffemøde om Grindstedforureningen. MF Anni Matthiesen deltager også.

Grindsted: Nu er der blødt en smule op i forholdet mellem stat, region og kommunen, når det kommer til den store Grindstedforurening.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har den 9. marts inviteret både regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Billunds borgmester Ib Kristensen (V) og MF Anni Matthiesen (V) til møde på sit kontor på Christiansborg.

Det sker, efter at han tidligere har afvist en invitation fra regionsrådsformanden og borgmesteren om at komme til Grindsted for at se nærmere på de forurenede områder.

Begge har takket ja til invitationen.

- Jeg tager derover sammen med kommunaldirektøren, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få ministeren til at forstå hvor stor og voldsom, den her forurening er, siger Ib Kristensen.

Det er ikke nyt for staten, at sådan en forurening er dyr, for staten har tidligere medfinansieret den oprydning, som foregår i Kærgård.
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V)
Sagen kort
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har kortlagt, at der hvert år siver 100 kilo kræftfremkaldende vinylklorid ud i Grindsted Å fra giftdepoter i Grindsted.Det har gennem mange år været velkendt, at der i Grindsted er en forurening efter Grindstedværket, men det præcise omfang af forureningen er ukendt.

Af samme grund er det usikkert, hvad en oprensning vil koste. Tidligere er det dog blevet nævnt, at en oprensning vil koste "et betydeligt trecifret millionbeløb", altså mere end 100 mio. kroner.

Loses to punkter

Stephanie Lose har to ting på programmet, når hun besøger ministeren: At få ham til at forstå, at forureningssagen er meget kompliceret, og at opgaven er så stor, at den umuligt kan løses af regionen alene.

- Nogle gange kommer det til at lyde som om, det udelukkende er et spørgsmål om, at bare man har en masse penge, så kan man rydde det hele op i løbet af nul komma fem. Så enkelt er det bare ikke. Det er en kompliceret forurening, som ligger ind under en hel by, og den kompleksitet vil jeg gerne have ministeren til at forstå, siger Stephanie Lose.

Anden del af hendes budskab er økonomien:

- Vi ved godt, at det er regionens ansvar, men der er nogle forureninger i det her land, der simpelthen er så kæmpe store, at det kræver, at der økonomisk bliver løftet med fra statens side. Vi taler jo om et trecifret millionbeløb, og vi har kun 20-30 millioner tilbage om året, når vi har løst vores myndighedsopgaver.

Minister vil lytte

Folketingsmedlem Anni Matthiesen glæder sig over det, hun opfatter som en lille åbning fra ministeren.

- Ansvaret ligger hos regionen, men nu vil Esben Lund Larsen lytte til, hvad både regionen og kommunen har at sige om den her sag. Det glæder mig meget, for det er også for mig en rigtig vigtig sag, siger hun.

Minister inviterer til kaffesnak om Grindstedforurening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.