Min Købmand i Filskov har fået stafetten for godt arbejde: - Vi har fået masser af gode ideer

Charlotte Junge, Min Købmand i Filskov, fik sig en overraskelse, da hun fik overrakt stafetten fra projekt Vækst til erhverv i gadeplan. Privatfoto

Min Købmand i Filskov har fået stafetten for godt arbejde: - Vi har fået masser af gode ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Min Købmand i Filskov har i forbindelse med projekt "Vækst til erhverv i gadeplan" sat gang i så meget, at de forleden blev overrasket med vandrepokalen for godt arbejde.

Filskov: I denne uge fik Charlotte og Peter Junge, købmandsparret i Filskov, en behagelig overraskelse. Projektleder Uffe Schmidt fra projekt "Vækst til erhverv i gadeplan" kom forbi med månedens stafet, stafetten, som gives til nogle af de deltagere, der har gjort sig særligt bemærket i forhold til projektet. Det har de hos Min Købmand i Filskov.

- De arbejder virkelig med de ting, vi sætter i gang. De kommer til al undervisning, og vi har også været ude og undervise alle medarbejdere en aften. De giver den bare gas, siger Uffe Schmidt som begrundelse for, at det var Min Købmand i Filskov, der skulle have stafetten.

De arbejder virkelig med de ting, vi sætter i gang. De kommer til al undervisning, og vi har også været ude og undervise alle medarbejdere en aften. De giver den bare gas.
Uffe Schmidt

Personligheder

Charlotte Junge er glad for stafetten, som nu står ved kasse 2, så alle kunder kan se den.

- Vi vil da blære os lidt med den, siger hun leende.

- Vi får mange kommentarer, og så benytter vi jo lejligheden til at fortælle om, hvad det går ud på, for vi er rigtig glade for at få den anerkendelse.

Købmandsbutikken i Filskov har blandt andet brugt projektet til at få sat ord på de enkelte medarbejderes personprofil. I butikken er de fem voksne, en elev og 10 ungarbejdere, som alle har været med.

- Vi har fået sat ord på, hvad engagement betyder for os. Vi har lært rigtig meget, og lige nu er vi ved at sortere i, hvad vi vil bruge fremover. Vi har fået mange gode ideer, siger Charlotte Junge, som fremover vil være mere målrettet og professionel i sin måde at drive butikken på.

Kundepanel

Min Købmand har blandt andet sammensat et kundepanel, som dækker alle de typer af kunder, der kommer i butikken. De bliver spurgt om, hvorfor de handler, hvad de er glade for, og hvad de kunne ønske sig anderledes.

- De er meget tilfredse med os, og det er kun småting, de vil have lavet om, fortæller Charlotte Junge, der er særligt glad for en del af feedbacken:

- Vi får rigtig meget ros for vores blomster og har netop fået bekræftet, at vi har områdets største blomstermarked. Det går Peter og jeg begge meget op i, så det er dejligt.

Blomstermarkedet åbnede som altid den første lørdag i maj og fortsætter til sommerferien.

Min Købmand i Filskov har fået stafetten for godt arbejde: - Vi har fået masser af gode ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce