Med til korkoncert: - Korsang har givet mig mod, selvdisciplin og stor glæde

Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard hyggede sig hos sopranerne i Vokalias. Foto: Martin Ravn

Med til korkoncert: - Korsang har givet mig mod, selvdisciplin og stor glæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

90 års jubilæumskoncert for dirigent Stig Møller og koret Vokalias fik Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard til at komme rejsende, selv om hun er midt i et hektisk arbejdsliv.

Grindsted: Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard, 31 årig psykolog og tidligere korsanger i Grindsted, har lært så meget af at være med i MUK, Musikskolens Ungdomskor, og af korleder Stig Møller, at hun ikke var i tvivl, da han kaldte til samling igen.

Fredag og lørdag har korsangere fra både MUK, venskabskor fra Struer, Stig Møllers kor Vokalias, været samlet i Viadulthallen i Filskov. Anledningen er et 90 års jubilæum, for den utrættelige Stig Møller har i år ledet kor i 50 år, og Vokalias har eksisteret i 40.

Så Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard var med på scenen, da Vokalias med gæstekor, solister og orkestre lørdag eftermiddag fyldte Viadukthallen.

- At synge sammen giver en meget dyb følelse af nærvær. Der er megen fordømmelse ude i verden og fokus på ting, man gør og præsterer alene. Det, som sang og især korsang kan, er fællesskab, og man mødes med sit hjerte i sangen. Det giver stor glæde, og så lyder den flerstemmige sang jo bare så smukt, siger hun.

Det giver vibrationer i hele kroppen, når man står der og synger sammen og hører klangen af de andres stemmer.
Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard
Børnekoret gjorde lykke på scenen. Foto: Martin Ravn
Børnekoret gjorde lykke på scenen. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Mod og tro på en selv

Netop nærvær er det, Ann-Jeanet selv arbejder for at praktisere i sin virksomhed Vær. Hun har i flere år haft selvstændig psykologvirksomhed med flere ansatte på Sjælland og er netop nu ved at gøre klar til at åbne sin nye klinik Vær i Århus.

Den 1. juni er den hektiske pendlertilværelse slut, for da lukker hun sin klinik i Vordingborg og åbner Vær i Århus. Her tilbyder hun terapi, workshops og healing med fokus på at hjælpe mennesker til at være den, de er. Indtil videre består virksomheden af hende selv og en fleksjobber, efter sommerferien af endnu en ansat, og på sigt skal flere psykologer skal knyttes til.

Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard vil også udvikle produkter som yogamåtter, plakater og notesbøger, som alt sammen skal inspirere mennesker til at være nærværende i nuet.

- Meget af det, jeg lærte i Muk, bruger jeg i mit arbejdsliv i dag: Mod, det at turde at stille sig frem foran mange mennesker. Det at øve sig rigtig meget på noget og så tro på, at der er nogen, der gerne vil have det, man kommer med. Jeg har også lært noget om mod til at prøve noget nyt, gå nye veje og følge sin egen inspiration, fortæller Ann-Jeanett Foldager Bøndergaard.

Særlige instrumenter dukkede pludselig op i hænderne på koret. Foto: Martin Ravn
Særlige instrumenter dukkede pludselig op i hænderne på koret. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Disciplin og performance

Muk har også givet hende en selvdisciplin, som hun har god brug for i sit daglige arbejde.

- Når man har egen virksomhed, er der jo hele den administrative del. Man skal lave regnskaber, holde sig opdateret og hele tiden finde på, og det er der meget disciplin i. Det har jeg i særdeleshed med fra Muk siger hun og tilføjer:

- Der er også hele perfomancedelen, det at stå på en scene og give en oplevelse. Det bruger jeg i mit arbejde som psykolog, når jeg holder workshops og foredrag eller har grupper. Det at være levende i det, jeg taler om, det stammer til dels fra Muk og fra øvelse gennem mange år i at stå på en scene, siger Ann-Jeanett, der var med i tre af de store MUK-shows - som korsanger, danser og koreograf.

Omkring 100 korsangere og musikere var på scenen. Foto: Martin Ravn
Omkring 100 korsangere og musikere var på scenen. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Koncerten

På scenen i Filskov var Ann-Jeanett sammen med omkring 80 andre korsangere med til at synge sange som "Hymn to Freedom" og syng med-numre som "Haveje" og "Ud under åben himmel". Det gav hende mindelser om dengang med Muk-showene.

- Mange af mine venskaber stammer fra dengang. Her er også masser af mennesker, jeg har kendt gennem hele mit liv og opvækst i Grindsted. Der er en meget stor fællesskabsfølelse og masser af energi, når man leverer sammen på den her måde. Og det er helt vildt hyggeligt at være med, sagde hun efter koncerten.

At synge sammen kan give en dyb følelse af nærvær. Foto: Martin Ravn
At synge sammen kan give en dyb følelse af nærvær. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn
Hele det store kor. Foto: Martin Ravn
Hele det store kor. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Med til korkoncert: - Korsang har givet mig mod, selvdisciplin og stor glæde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce