Mange aktiviteter til Byens Fest i Billund

Om aftenen underholder Aretha Franklin Tribute. PR-foto.

Mange aktiviteter til Byens Fest i Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag den 24. august løber Billunds nye byfest af stablen med underholdning for børn og voksne, boder, gode tilbud og kulturelle oplevelser. Det hele afsluttes med en stor fest om aftenen.

Billund: Der er masser af aktiviteter at se frem til, når Billunds nye byfest Byens Fest holdes på lørdag.

Allerede klokken 09.00 går det løs på Byens Plads (mellem Lego House og Den Jyske Sparekasse), hvor der vil være bankospil til en 10'er pr. plade eller 6 plader for en 50'er med gevinster sponsoreret af byens butikker.

Er du ikke morgenfrisk vil der i løbet af dagen være salg af lodder til det amerikanske lotteri. De heldige kan blandt andet vinde flybilletter og gavekort til vinsmagning og til byens butikker.

Over middag er er familieløb, når der klokken 13 holdes "Family Run". Her skal man huske at tage hvidt tøj på, der gerne må blive beskidt, da der bliver skudt med farver under løbet.

Musik og fest

Man kan også tage sit skateboard med under armen og afprøve Børnenes Hovedstads skaterbane eller bygge løs med genbrugsmaterialer på pop-up byggepladsen.

Vil du have endnu mere sved på panden, er der danseakrobatisk træning klokken 12.00 i Billund Centret.

Når klokken slår 16.00, bliver festteltet ryddet til aftenens fest. Her vil der blive serveret mad fra Refborg, og Billund Amatørscene kommer og underholder. Senere bydes der op til dans, når Party Planet giver den gas med nye som gamle hits.

Billetter til festaftenen kan købes hos Beth Baun. De sælges frem til og med torsdag efter først-til-mølleprincippet.

Mange aktiviteter til Byens Fest i Billund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce