Lystfiskere freder havørreden


Lystfiskere freder havørreden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generalforsamlingsbeslutning: Havørreden har det så skidt i Grindsted Å, at de lokale lystfiskere i en periode vil lade fisken være i fred.

GRINDSTED: Da Grindsted Sportsfiskerforening holdt generalforsamling i denne uge, kunne formanden Lars Pedersen berette, at man har valgt at frede havørreden i foreningens eget fiskevand, indtil spærringen af Grindsted Å ved Utoft Dambrug og spærringerne af Ansager Å mellem Ansager og Krogager er fjernet.

Med fredningen sender foreningen et tydligt signal til Billund Kommune og andre foreninger ved Varde Å-systemet, at havørredens kritiske tilstand i Varde Å-systemet bør og skal tages alvorligt.

- Med de sidste sæsoners vigende havørredfangster og vinterens dårlige elektrofiskeri efter havørreder in mente kan vi som forening simpelthen ikke forsvare at hjemtage havørreder, så længe fiskene ikke har adgang til egnet gydevand, der findes opstrøms spærringerne af de to åer, fortæller Lars Pedersen.

Ved vinterens elektrofiskeri, hvor omtrent 40 kilometer af Varde Å-systemet blev elektrofisket, blev der kun fanget 53 havørredhunner og otte havørredhanner til avlsmateriale. Med så få individer øges chancerne risikoen for indavl, hvilket der i sidste ende ifølge DTU Aqua kan lede til sygdomme, nedsat frugtbarhed og i værste fald fiskedød blandt havørreder.

Sydvestjydsk Sportsfiskerforening freder også havørreden

I Sydvestjysk Sportsfiskerforening er man også stærkt bekymret over situationen, og her man bakker ligeledes også op om at frede havørreden i Varde Å-systemet.

- Vi bakker op om at frede havørreden på vores fiskevand i Varde Å-systemet, da vi mener, at vi på lang sigt gør vores medlemmer en tjeneste ved at fjerne fiskepresset fra den i forvejen pressede havørredbestand, forklarer næstformand i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, Cliff Vendelbo Kristensen.

Da Grindsted og Sydvestjydsk Sportsfiskerforening deler meget af sit fiskevand med Varde Sportsfiskerforening, som ikke bakker op om at frede havørreden, vil fredningen kun omfatte de øverste stræk af Grindsted Å og Ansager Å, Grene Å samt Y-stykket ved sammenløbet af Ansager Å og Grindsted Å.

Kim Husted Pedersen med den største havørred fra elfiskeriet i november. En havørredhun på 95 cm, der indeholdt 2,2 liter rogn.

Med de sidste sæsoners vigende havørredfangster og vinterens dårlige elektrofiskeri efter havørreder in mente kan vi som forening simpelthen ikke forsvare at hjemtage havørreder, så længe fiskene ikke har adgang til egnet gydevand, der findes opstrøms spærringerne af de to åer.

Lars Pedersen

Lystfiskere freder havørreden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce