Legoland søger testfamilier til nyt borghotel

Det nye borghotel i Billund er ved at tage form. Legoland søger nu 100 familier, som skal være med til at teste hotellet. Arkivfoto: Martin Ravn

Legoland søger testfamilier til nyt borghotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 testfamilier får mulighed for kvit og frit at opleve Legolands nye borghotel i Billund.

Billund: Legoland er lige nu på udkig efter 100 familier, der kunne tænke sig at blive testfamilier til det kommende borghotel, der om halvanden måned åbner i Billund.

Borghotellet er så småt ved at tage form på Åstvej over for Legoland. Der er tale om et temmelig særpræget byggeri, der til forveksling ligner et gammeldags slot.

Hotellet slår for første gang dørene op den 29. marts i forbindelse med sæsonåbningen i Legoland.

- For at sikre, at alt er fuldstændig perfekt, søger vi lige nu 100 testfamilier til at komme og bo på de spritnye værelser og hjælpe os med at få skabt den bedste oplevelse, siger Legoland-direktør Christian Woller ifølge en pressemeddelelse.

Henvender sig til børnefamilier

Det nye borghotel har i alt 142 værelser med i alt 700 sengepladser. Hotellet er, som navnet antyder, tematiseret som et stort slot, og på værelserne kan der være temaer som dragekrigere, troldmænd og prinsesser.

- Det bliver et magisk sted for børnefamilier fyldt med eventyr og magi, og derfor er jeg overbevist om, at børnene vil føle, de har boet på et ægte slot, når de kører hjem igen, siger Christian Woller.

I modsætning til det eksisterende Hotel Legoland, der udover de tematiserede værelser har konferencelokaler og dermed også henvender sig til erhvervslivet, vil det nye borghotel udelukkende henvende sig til Legolands kernemålgruppe: Børnefamilierne.

Det er muligt at ansøge om at blive testfamilie via Legolands hjemmeside www.legoland.dk.

Legoland søger testfamilier til nyt borghotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce