Legoland er på jagt efter 1000 nye medarbejdere

På jobmessen har nye ansøgere mulighed for at tale med nogle, der har erfaring med at være sæsonmedarbejdere i Legoland. Arkivfoto: Mette Mørk

Legoland er på jagt efter 1000 nye medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Legoland og Lego slår den sidste weekend i januar dørene op til jobmesse. Alene Legoland skal bruge omkring 1000 sæsonmedarbejdere.

Billund: Der skal sælges billetter og is, folk skal vejledes i forlystelserne, og Legoland skal holdes pæn og ren. Den populære forlystelsespark i Billund indeholder massevis af opgaver, når sæsonen kører på fuld skrue.

Legoland har hvert år omkring 1000 sæsonmedarbejdere ansat - primært unge - og tiden er nu ind til, at jagten på de mange medarbejdere går ind.

Fredag den 25. januar og lørdag den 26. januar arrangerer Legoland de traditionsrige jobdage, som er en jobmesse, hvor der er mulighed for at høre om de mange forskellige job, der er blevet slået op. Her er der mulighed for at tale med personer, der gennem flere år har været sæsonmedarbejdere, samt lederne i de enkelte afdelinger.

Jobmessen finder sted på Hotel Legoland fredag den 25. januar mellem klokken 13 og 17 og lørdag den 26. januar mellem klokken 10 og 16. Det kræver ingen tilmelding - alle, der har lyst til at vide mere, kan blot møde op.

Lego søger lærlinge

I samme tidsrum holder naboerne fra Lego åbent hus for at reklamere for de mange områder, hvor det kan lade sig gøre at komme i lære i Lego Koncernen.

Hos Lego er det muligt at komme i lære som blandt andet plastmager, værktøjsmager, automatiktekniker, teknisk designer, it-supporter eller inden for lager og logistik, og alt det vil der blive fortalt mere om, når der lørdag den 26. januar mellem klokken 10 og 15 er åbent hus hos Lego på Kornmarken 33 i Billund.

Heller ikke her er forhåndstilmelding nødvendig.

Legoland er på jagt efter 1000 nye medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce