Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Legoland-Billund Garden satte gang i et brag af en indvielsesfest

En ganske betragtelig mænde mennesker, både lokale og udefra kommende, var mødt op til dagens festligheder. Foto: Keld Stampe.

Legoland-Billund Garden satte gang i et brag af en indvielsesfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er Billunds torve og pladser blevet åbnet. Legoland-Billund Garden startede festen, og borgmester Ib Kristensen (V) forestod den officielle indvielse.

Billund: - Jeg har sjældent glædet mig så meget til en åbningsfest som i dag, hvor Lego House markerer, at de nu for alvor er klar til at byde gæster fra hele verden velkommen. Og hvor vi i Billund Kommune fejrer, at omgivelserne, de flotte torve og pladser omkring Lego House, nu også er blevet klar til brug.

Sådan indledte borgmester Ib Kristensen (V) sin tale, da han torsdag kl. 13, tog hul på indvielsen af Billunds nye torve og pladser.

Forinden havde Legoland Billund Garden skudt festlighederne i gang med et par forrygende numre, og elever fra Filskov Friskoles Kultur Crew havde præsenteret dagens program.

Lego House skal fortælle idéen - og markedsføre Legos produkter

Liv og muligheder i byen

Ib Kristensen kom også ind på, hvorledes man kan benytte de nye torve og pladser til aktiviteter af enhver art. 

- Det er dagen i dag jo nærmest det perfekte eksempel på, sagde han.

Og så fik Billunds handelsliv desuden et par ord med på vejen. 

- Jeg ved godt, at det har været en hård periode for handelslivet og borgerne tæt på byggeriet. Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg læste, at butikkerne i Billund nu udvider åbningstiderne, og dermed vil bidrage til, at sikre liv og muligheder i midtbyen i mange timer dagligt. Det er dejligt, at butikkerne på den måde både ser fremad og muligheder, sagde Ib Kristensen.

 

En helt speciel gave

Borgmesteren afslørede også, at kommunens indvielsesgave til Lego House bliver noget mere utraditionel end blot tre flasker vin. 

- Lego House er indbegrebet af leg, læring og kreativitet, og dermed noget som alle børn, ikke mindst i Børnenes Hovedstad, skal have lov til at prøve. Derfor har vi besluttet, at vores gave skal være en gave til alle børn fra 3 år samt de voksne i vores daginstitutioner og skoler. Vi har aftalt med Lego House, at der skal afsættes tre lukkedage til, at netop denne gruppe, der tæller over 3.000 børn, får et gratis besøg, forklarede han, inden han til sidst bebyttede lejligheden til at ønske alle en forrygende åbningsfest.