Lego suspenderer en arbejdsdag: 4000 medarbejdere skal lege

For to år siden fyldte 4000 medarbejdere Legos store p-hus på Højmarksvej for at lege. I år er legepladsen flyttet til det store område bag Legos domicil på Kornmarken. Arkivfoto

Lego suspenderer en arbejdsdag: 4000 medarbejdere skal lege

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samtlige medarbejdere hos Lego river fredag en arbejdsdag ud af kalenderen for at lege.

Billund: Fredag bliver en temmelig speciel arbejdsdag for de cirka 4000 mennesker, som arbejder hos Lego i Billund. Deres almindelige arbejdsdag er nemlig suspenderet, og i stedet skal de bruge dagen på det, som de hver dag forsøger at få en masse børn over hele verden til: At lege.

- Vi udlever vores eget formål, nemlig at det handler om at lege, fortæller Charlotte Simonsen, kommunikationschef hos Lego.

De mange medarbejdere bliver samlet på Kornmarken, hvor der på området mellem Legos domicil og Vejlevej allerede er opstillet en række telte, der alle skal bruges til formålet.

En god investering

For to år siden var det parkeringshuset på Højmarksvej, som blev brugt til at huse de mange medarbejderes legedag. Denne gang foregår det altså på Kornmarken, mens der også i øvrige lande, hvor Lego har medarbejdere, vil blive leget på denne dag.

- Det er alle legomedarbejdere i hele verden, som deltager i Play Day. Alle former for produktion står stille den dag, fordi vi alle sammen er ude og lege, siger Charlotte Simonsen, som er klar over, at det koster penge for en virksomhed at droppe hele produktionen en hel dag.

- Vi tror, det er en god investering i vores fælles formål. Det er en god mulighed for at lege, og vi tror, at det udvikler folk at lege, siger hun.

I løbet af dagen vil medarbejderne på den meget store legeplads komme igennem en række forskellige zoner, hvor forskellige evner skal tages i brug.

Lego suspenderer en arbejdsdag: 4000 medarbejdere skal lege

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce