Læringskaravane fra Billund tog iltmasken på for at skabe begejstring


Læringskaravane fra Billund tog iltmasken på for at skabe begejstring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

400 fagpersoner fra Billund Kommune var forleden til Læringskaravne i Sdr. Omme, hvor de bl.a. hørte vinder af ph.d. Cup 2017 Louise Klinge tale om relationskompetance.

Billund: Over 400 lærere og pædagoger samt personer fra PPS og forvaltningen i Billund Kommune deltog forleden i den årlige Læringskaravane, der denne gang var i Sdr. Omme. Her bød man i to omgange på oplæg om relations-kompetence i undervisningen ved Louise Klinge som er Cand.mag i dansk og filosofi samt vinder af ph.d. Cup 2017 og skolekonsulent. Derudover var der et praktikeroplæg, hvor der var fem muligheder at vælge mellem.

- Læringskaravanen er en del af Program for Læringsledelse, hvor vi netop har fået den anden af to læringsrapporter som viser at både skoledelen og dagtilbud oplever fremgang. Når man oplever engagementet og lysten til at deltage aktivt sådan en dag som i dag, så forstår man godt de gode resultater. Det, at mærke fællesskabet som rækker ud over den enkelte og skolen, viser at vi alle er en del af noget større siger skolechef Morten Kirk Jensen, i en pressemeddelelse Billund Kommune.

Fat i den lange ende

Blandt deltagerne var Flemming Marquardt, der er lærer på BillundSkolen, og han var godt tilfreds med udbyttet fra dagen.

- Jeg synes vi har fået bekræftet at vi fat i den lange ende i forhold til de ting vi gør i dagligdagen, og når man som jeg er forholdsvis nyuddannet er det rart, siger Flemming Marquardt der var inde til oplægget - "Tag iltmasken på og skab begejstring i dit klasseværelse" med Gry Bastiansen.

Den 25. september holdes endnu en læringskaravane, denne gang for alle dagtilbuddene.

Læringskaravane fra Billund tog iltmasken på for at skabe begejstring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce