Kultur- og fritidsråd har delt penge ud

Idræt om dagen har mange, der gerne vil spille bob, og har derfor fået støtte til indkøb af flere bobborde. Arkivfoto: Joan Karlsen

Kultur- og fritidsråd har delt penge ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarsbrødrene fik nej, men der er penge på vej til både kunstforening, badmintonklub og Idræt om dagen.

Billund Kommune: Kultur- og fritidsrådet har kigget på ansøgninger til forskellige puljer og delt penge ud.

Således er der 15.375 kroner på vej til Grindsted Badmintonklub, der ønsker at få malet fem badmintonbaner op i hal 3 i Magion. Det skal gøre det mere attraktivt for foreningens træningshold, tiltrække nye medlemmer samt give et mere professionelt udtryk ved afvikling af stævner.

12.000 kroner skal sikre, at SOIF Fodbold blandt andet kan holde et opstartsarrangement, en informationsaften og få fælles trænerdragter i forbindelse med et nyt klubsamarbejde.

7250 kroner går til Idræt om dagen, der dermed får tilskud til nye bobborde og et spil curling. Idræt om dagen oplever fremgang i medlemstallet og har derfor brug for mere udstyr.

837 kroner er på vej til Billund Kunstforening som et tilskud til reklamebannere, der skal være med til at synliggøre foreningens kunstudstillinger.

Afslag til forsvarsbrødre

Forsvarsbrødrene får afslag til deres ansøgning om tilskud til brodering af en ny fanedug, som de har fået tildelt af Danmarksamfundet. Fanedugen skal broderes, og da der er specielle regler for, hvem der må brodere en fane, kan det kun ske to steder i landet. Forvaltningen vurderer dog, at foreningens formål er på kanten af folkeoplysningslovens sigte, blandt andet fordi foreningen i nogen grad har karakter af et lukket fællesskab. Derfor har kultur- og fritidsrådet afslået at støtte sagen.

Flere penge kan søges

Knap 160.000 kroner ligger endnu i kommunekassen og venter på modtagere indenfor kultur- og fritidsområdet. Kultur- og fritidsrådet ønsker derfor at få en ansøgningsfristen forlænget til 1. november.

Kultur- og fritidsråd har delt penge ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce