Kontakten jubler efter donation på 250.000 fra K.G. Fonden

Kontakten har fået en stor donation fra K. G. Fonden på samlet set 250.000 kroner, og det skaber glæde hos bestyrelsesformand Egil Hvid-Olsen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Kontakten jubler efter donation på 250.000 fra K.G. Fonden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontakten har søgt private sponsorer til at give 1000 kroner årligt til arbejdet med flygtninge og indvandrere. K.G. Fonden har givet en samlet donation på en kvart million kroner.

Grindsted: Kontakten i Grindsted kan juble.

Foreningen, som her i foråret har været på udkig efter private sponsorer til at lukke hullet i kassen, efter at man har mistet offentlige tilskud, har fået en kvart million kroner af K.G. Fonden.

Pengene bliver betalt med 125.000 kroner i år og samme beløb næste år, og dermed får Kontakten ikke bare dækket hullet, men der er højst sandsynlig også penge til at sætte nye initiativer i gang.

- Denne gave er et kæmpe rygstød for Kontaktens arbejde med integration. Vi har masser af ideer, men vi ved endnu, hvilke vi vil igangsætte. Det skal være noget, som når bredere ud, så vi også når nogle af de flygtninge og indvandrere, som ikke er så godt integreret, som mange af de, vi har kontakt med nu, siger Egil Hvid-Olsen, bestyrelsesformand for Kontakten.

Fakta
Kontakten er en forening, hvor frivillige arbejder for at gavne integrationen af flygtninge og indvandrere.Det sker blandt andet ved at yde lektiehjælp undervejs i deres skole- og uddannelsesforløb. Fra mandag til fredag sidder frivillige parat i Kontakten til at hjælpe dem, der kigger forbi med lektier, behov for kontakt til de offentlige myndigheder eller andre opgaver.

Kontakten hører under Dansk Flygtningehjælp.

15 lokale sponsorer

Kontakten var kommet i problemer, fordi man i år mistede et stort tilskud fra de midler til frivilligt socialt arbejde, som Billund Kommune uddeler. Årsagen er, at Kontakten brugte pengene til drift (altså husleje m.m.), og det vil kommunen ikke længere give de sparsomme støttekroner til.

Derfor satte foreningen i gang i et privat sponsorprogram fra private borgere og virksomheder. Her har 15 indtil videre meldt sig til hver at donere 1000 kroner årligt til foreningen.

De pengene kan nu gå til aktiviteter og nye projekter for flygtninge og indvandrere.

- De penge er gode at have på længere sigt. Det er dejligt, at der er lokal opbakning til at være lokalsponsor, siger formanden.

Samarbejde med kommunen

Imens kæmper Kontakten videre for måske at kunne få støtte et andet sted fra i Billund Kommune end fra midlerne til frivilligt socialt arbejde. Her er intet dog afgjort.

- Vi har haft en god snak med voksenudvalget. Jeg er i hvert fald fortrøstningsfuld. Heldigvis bor vi i en kommune, der ser en fordel i at integrere flygtninge og indvandrere bedst muligt, så en stor del får en uddannelse og siden et job. Det er med til at skabe trivsel for alle borgerne, siger Egil Hvid-Olsen.

Kontakten jubler efter donation på 250.000 fra K.G. Fonden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce