Kommunen vil fortsat bakke op om speedwayklubben

Billund Kommune vil også i de kommende tre år støtte Grindsted Speedwayklub økonomisk. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Kommunen vil fortsat bakke op om speedwayklubben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted Speedwayklub bevarer sin økonomiske støtte, som heller ikke i de kommende tre år vil være afhængig af de sportslige resultater.

Grindsted: Den lokale speedwayklub i Grindsted kan også i de kommende tre år se frem til at få økonomisk støtte fra Billund Kommune. Lige som det har været tilfældet hidtil, vil speedwayklubben i de kommende tre år blive sponsoreret med 160.000 kroner om året fra kommunen.

Der var ellers stillet et forslag om, at den kommunale støtte skulle gøres afhængig af holdets resultater, så det ville kræve en placering blandt de fire bedste for at opnå den fulde kommunale støtte på 160.000 kroner. En placering som nummer fire eller fem skulle ifølge forslaget give støtte på 120.000 kroner, mens en syvende- eller en ottendeplads skulle give 80.000 kroner.

Beholder nuværende aftale

I sidste ende valgte politikerne dog at holde fast i dem nuværende aftale, hvor resultaterne ikke er relevante for, hvor mange penge der skal hives op af hatten.

- Der er ingen tvivl om, at de har været dårlige i år, men det kan da kun gå én vej, og det er fremad. Derfor synes vi, at vi skal give dem fuld støtte i alle tre år, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Blot på et punkt har aftalen at gøre med speedwayklubbens resultater: Det er nemlig en betingelse, at de fortsat skal køre i landets bedste række.

- Hvis de rykker ud af ligaen, falder kontrakten væk, konstaterer borgmesteren.

Kommunen vil fortsat bakke op om speedwayklubben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce