Kira mødte en mørk vandingsmaskine

Den 16-årige Kira Eienstrand så ikke godt ud efter sammenstødet med en vandingsmaskine på Lundhedevej udenfor Grindsted.
Foto: Privat

Kira mødte en mørk vandingsmaskine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årig pige kom til skade efter møde med vandingsmaskine, der stod ude midt på vejen.

GRINDSTED: Den 16-årige Kira Eienstrand fra Grindsted kom søndag ved 02-tiden slemt til skade i mødet med en vandingsmaskine midt på Lundhedevej lidt uden for Grindsted. Kira havde besøgt en veninde og var på vej hjem på moderens nye cykel. Så der var lys på.

Mens hun cykler i mørket mærker hun en vandstråle og tænker, at det er vand fra en vandingsmaskine. Det var det også. Oven i købet fra en vandingsmaskine, der stod midt på vejen. I panik trækker hun forbremsen og vælter forover og ind i maskinen, som hun rammer med venstre side af sit ansigt.

Det medførte, at den 16-årige pige flækkede øjenbrynet og har slået hagen. Hun har desuden meget ondt i kæben. Hun lå derfor søndag til observation på sygehuset i Esbjerg.

- Hun ringede selv til mig, så det var da heldigt, at hun ikke blev slået bevidstløs, fortæller hendes mor, Dorthe Eienstrand.

Hun vælger at køre ud og hente datteren hjem:

- Da jeg kommer frem, er hun dyngvåd. Jeg skulle lige have hende ind i lyset for at se, hvor slemt det var. Jeg måtte køre ud på marken for at komme uden om vandingsmaskinen midt på vejen.

Hjemme på Krogagervej ringer Dorthe Eienstrand 112 og efter et par forsøg kommer der en ambulance.

- Jeg forsøgte selv at rense sårene, men det var simpelthen så voldsomt. Øjenbrynet var flækket, så jeg næsten kunne se knoglen, så det turde jeg ikke stå med selv.

Dorthe Eienstrand tilbragte hele natten på sygehuset i Esbjerg sammen med sin datter.

Det lykkedes ikke søndag at fastslå, hvem den løbske vandingsmaskine tilhører.

Den 16-årige Kira Eienstrand på sygehuset i Esbjerg søndag eftermiddag.
Den 16-årige Kira Eienstrand på sygehuset i Esbjerg søndag eftermiddag.
Foto: Privat
Det var denne vandingsmaskine på Lundhedevej, som Kira Eienstrand mødte natten til søndag.
Det var denne vandingsmaskine på Lundhedevej, som Kira Eienstrand mødte natten til søndag.
Foto: Jørgen Slettning
Fakta
Politi: Anmeld sagen

Vagthavende hos Sydøstjyllands Politi oplyste søndag eftermiddag til JydskeVestkysten, at selv om der er ringet 112, så er Kiras sammenstød med vandingsmaskinen ikke endt hos politiet.

Vagtchefen opfordrer derfor familien Eienstrand i Grindsted til at efteranmelde sagen.

Kira mødte en mørk vandingsmaskine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce