K og R frygter trafikkaos ved ny fjernparkeringsplads

Sådan cirka her - i den modsatte ende i forhold til brandstationen - kommer den nye fjernparkeringsplads til at ligge. Bilerne kommer til at køre ind og ud via Granvej og ikke Nordmarksvej, som det ellers har været foreslået. Arkivfoto.

K og R frygter trafikkaos ved ny fjernparkeringsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugerne af den kommende fjernparkeringsplads i Billund kommer til at køre ind og ud via Granvej og ikke Nordmarksvej, som både Konservative og Radikale ellers argumenterede for.

Billund: Kirkbi får mulighed for at anlægge en ny fjernparkeringsplads på Granvej, og bilisterne kommer til at køre ud og ind fra Granvej - og ikke Nordmarksvej.

Lokalplanen, som giver mulighed for at anlægge fjernparkeringspladsen, blev tirsdag aften godkendt i byrådet, hvor der dog opstod debat om det hensigtsmæssige i, at bilerne, som skal ind og ud fra pladsen, skal køre ind og ud fra Granvej.

- Da vi skulle finde en ny placering til brandstationen og redderne, brugte vi rigtig lang tid på at placere den strategisk rigtigt i forhold til lufthavnen og Legoland, så redderne kan komme hurtigt dertil og fra, sagde Kim Gosvig Hansen (K), som frygter, at brandbiler kan komme i klemme, når der kommer markant mere trafik på Granvej, end det er tilfældet i dag.

P-pladsen
Det er planen, at den nye fjernparkeringsplads ved Granvej og Nordmarksvej, kan blive op til 20.000 kvadratmeter stor.Pladsen skal kunne rumme op til 450 biler og mellem 5 og 10 shuttlebusser.

Pladsen er blevet aktuel på grund af åbningen af Lego House. Det forventes, at op mod 400.000 mennesker årligt vil besøge Billund på grund af Lego House, hvilket øger behovet for parkeringspladser.

R var lydhør

I stedet så han gerne, at der blev fundet en alternativ ind- og udkørselsmulighed.

- Jeg synes, vi skal se på, hvordan vi kan få åbnet fra Nordmarksvej, så man ikke behøver få al den trafik ad Granvej, sagde Kim Gosvig Hansen.

Helt konkret foreslog den konservative politiker, at der bliver lavet ind- og udkørsel for bilisterne fra Nordmarksvej, mens shuttlebusser kan få lov til at køre via en ind- og udkørsel til Granvej.

Det var der dog kun en enkelt i byrådet, som var lydhør over for.

- Jeg synes, det er uheldigt, at vi laver ind- og udkørsel via Granvej. Jeg er helt på det rene med, at fodgængerne skal kunne komme ind og ud den vej, men jeg har svært ved at se, hvorfor bilerne skal have lov til at køre samme vej, lød det fra Ulrich Kristensen (R).

Godkendt i byrådet

Kommunen har undervejs i sagen modtaget indsigelser fra borgere, som blandt andet har frygtet massiv støj i forbindelse med den nye parkeringsplads. Trods indsigelserne er sagen altså nu godkendt.

Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte alle for, at bilerne skal kunne køre ind og ud fra den nye fjernparkeringsplads via Granvej, mens Konservative og Radikale stemte imod.

K og R frygter trafikkaos ved ny fjernparkeringsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce