Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Jeanette og venner knækker cancer med musik og fortællinger

Her er det meste af det team, som onsdag står for Knæk Cancer på Grindsted Gymnasium. Emma Mohrsen, forrest til venstre, har sammen med Jeanette Elbæk, der ikke kunne være tilstede, stået i spidsen for forberedelserne. Privatfoto

Jeanette og venner knækker cancer med musik og fortællinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted: Kræft er noget lort, lyder det bramfrit fra en af de unge på en video fra Grindsted Gymnasiums Knæk Cancer-team. På onsdag er teamet med Jeanette Elbæk og Emma Mohrsen i spidsen klar til igen at levere rammerne om et musikalsk og bevægende arrangement.

På scenen står fire lokale, som selv har eller har haft kræft tæt inde på livet: To elever fortæller om at være pårørende, mens politikerne Ruth Lauridsen og Kai Bayer fortæller om at have haft kræft og om at leve med kræft.

Derudover bliver scene fyldt med musik, som Jeanette Elbæk og gymnasieeleverne selv står for.

- Vi er enige om, at det er vigtigt at gøre det, man kan. Jeg forsker ikke i kræft, men gennem musik og sådan et arrangement som det på gymnasiet kan jeg være med til at samle penge ind. Kræft er jo en sygdom, der kan ramme os alle, siger Jeanette Elbæk, der også sidste år stod i spidsen for arrangementet.

Snart er hun på vej videre ud i livet, først som frivillig på Filipinerne og senere med en musikuddannelse. Med dette års show er stafetten givet videre til andre.

Vi gør hvad vi kan

Sidste år var GG det gymnasium i landet, der samlede fleste penge ind. 45.000 kroner blev det til.

- I år har vi valgt at sige, at beløbet i sig selv ikke er det vigtigste. Det vigtigste er, at vi gør, hvad vi kan. siger Jeanette.

Dørene på Grindsted Gymnasium åbnes på onsdag klokken 18.30. Selve showet med musik og personlige fortællinger går i gang klokken 19. Indimellem er der kaffe og kagesalg samt tombola med masser af gaver i forhallen.

Det koster kun 40 kroner at komme ind, og alle pengene går til Kræftens Bekæmpelse.