Henriette på 22 år åbner egen frisørsalon i Hejnsvig

Henriette Søgaard med datteren Mathilde. Når barslen er ovre begynder Henriette som selvstændig. Foto: Martin Ravn

Henriette på 22 år åbner egen frisørsalon i Hejnsvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henriette Søgaard fra Hejnsvig har nu valgt at åbne sin egen frisørsalon hjemme i privaten.

Hejnsvig: Henriette Søgaard på 22 år fra Hejnsvig er uddannet frisør, og har altid vidst, at hun en dag ville være selvstændig. Idéen tog for alvor fart, da hun ventede sit og mandens første barn, datteren Mathilde.

- Min mand er også selvstændig, så for at få familielivet til at hænge sammen, og for at give mig selv mulighed for at arbejde mere fleksibelt, har jeg også valgt at blive selvstændig, fortæller Henriette, hvis mand til dagligt arbejder som skoventreprenør i Vejen.

Den 4. marts åbner hun sin egen frisørsalon, "Din Frisør", hjemme i privaten på Søllingdalvej 80 i Hejnsvig. Kommende kunder behøver dog ikke at vente til foråret for at bestille tid, for allerede nu tager Henriette i mod bestillinger per telefon og gennem sin Facebookside "Din Frisør". Faktisk står frisørsalonen allerede klar og venter på at Henriette slår dørene op. Det er kun småting, hun mangler at få ordnet.

- Selvom salonen er færdig og klar, har jeg valgt at åbne til marts, for det er der, at min barsel er forbi, forklarer Henriette Søgaard.

Henriette Søgaard åbner sin frisørsalon
Henriette Søgaard åbner sin frisørsalon "Din Frisør" hjemme i privaten på Søllingdalvej i Hejnsvig. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Plads til endnu en frisør

Henriette Søgaard blev udlært frisør i 2017, og arbejdede herefter ved en anden salon i Hejnsvig. Med åbningen af Din Frisør vil der nu være omkring en håndfuld frisører i og omkring Hejnsvig, men det bekymrer ikke den selvstændige erhvervsdivende.

- Jeg håber og tror heller ikke, der bliver konkurrence mellem os frisører om kunderne. Vi har i forvejen hver vores kundegruppe, siger Henriette, hvis melding om at gå selvstændig indtil videre er blevet taget godt i mod i lokalsamfundet.

- Folk har været så søde og glæder sig til at komme her, fortæller Henriette, der ser frem til at betjene gamle som nye kunder i salonen. hun understreger dog, at hun bestemt ikke har tænkt sig at overtage markedet for nogle af byens andre frisører.

- Jeg vil ikke have, at min frisørsalon bliver for stor. Jeg er kun mig selv og håber bare, det kan køre rundt, så jeg kan leve af det.

Allerede nu tager Henriette Søgaard i mod bestillinger, selvom hun først åbner 4. marts.Foto: Martin Ravn
Allerede nu tager Henriette Søgaard i mod bestillinger, selvom hun først åbner 4. marts.Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Henriette på 22 år åbner egen frisørsalon i Hejnsvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce