Hatting-KS fik Billunds sociale virksomhedspris

Formanden for voksenudvalget i Billund Kommune, Robert Terkelsen (V), kigger under kyndig vejledning fra afdelingsleder Johnny Højbert nærmere på en portion ornesæd. Foto: Chresten Bergh

Hatting-KS fik Billunds sociale virksomhedspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hatting-KS gør en stor indsats for at hjælpe mennesker, der har brug for en hjælpende hånd, tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor modtog de torsdag Billund Kommunes sociale virksomhedspris.

Billund Kommune: En stor indsats for at hjælpe udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet har sikret virksomheden Hatting-KS Billund Kommunes sociale virksomhedspris.

Hatting-KS, der hører hjemme på Billundvej 16 lidt uden for byen, producerer ornesæd, som bliver distribueret ud til diverse svineproducenter, som bruger det til inseminering af deres søer.

- Jobcentret har oplevet et godt samarbejde, og at I med åbne arme har taget imod folk, som havde brug for en hjælpende hånd for at komme ind på arbejdsmarkedet, fortalte Robert Terkelsen (V), som er formand for voksenudvalget, der står bag uddelingen af den sociale virksomhedspris.

Hatting A/S
Hatting-KS i Billund er en del af Hatting A/S, som er Europas største producent af ornesæd. Virksomheden beskæftiger cirka 250 medarbejdere, mens der på virksomhedens ornecentral i Billund arbejder 12-15 mennesker

.

På ornecentralen på Billundvej 16 bor cirka 400 orner, som leverer den sæd, der bliver distribueret videre til svineproducenterne.
Johnny Højbert er afdelingsleder for ornecentralen i Billund. Torsdag modtog han Billund Kommunes sociale virksomhedspris, som blev overrakt af formanden for voksenudvalget, Robert Terkelsen (V). Foto: Chresten Bergh
Johnny Højbert er afdelingsleder for ornecentralen i Billund. Torsdag modtog han Billund Kommunes sociale virksomhedspris, som blev overrakt af formanden for voksenudvalget, Robert Terkelsen (V). Foto: Chresten Bergh
Foto: Chresten Bergh

Glade for prisen

Prisen bliver hvert år uddelt til en virksomhed, som på den ene eller anden måde har givet en hjælpende hånd til folk, der har brug for det, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det har Hatting-KS - og så betyder det tilsyneladende mindre, at virksomheden - til trods for, at den føler sig hjemme i Billund - faktisk ligger et mindre stenkast på den anden side af kommunegrænsen og derfor formelt er hjemmehørende i Vejle Kommune.

Hos Hatting-KS er der glæde over modtagelse af prisen.

- Vi er glade for at få prisen. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi gør med socialt udsatte, som har brug for en ny start, siger Jørgen Rosenkrands, der er afdelingschef hos Hatting.

En fast politik

At Hatting-KS gør en social indsats, er ikke noget, der er sket ved en tilfældighed. Det er en fast politik, at man gerne vil gøre en indsats for på netop dette område.

- I 2018 tog vi en beslutning om, at syv procent af alle arbejdstimer skulle være udført af enten elever, praktikanter eller medarbejdere i fleksjob. Det er vi lykkedes med. Der har endda været måneder, hvor det har været 10 procent af arbejdstimerne, der er blevet udført af disse grupper, fortæller Anne Birgitte Jørgensen, som er HR-chef i Hatting.

I fjor gik prinsen til Sanistål for sin indsats med at skaffe flygtninge i job.

Hatting-KS fik Billunds sociale virksomhedspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce