Hans Peter bryggede bonde-ale til høstdag på Karensminde

Bestyrer Hans Peter Festersen rører rundt i karret med byg, som er blevet overhældt med 75 grader vamrt vand. Efter halvanden times trækketid er smagen udvundet, og så skal det koges med humle, og er godt på vej til at blive til bondeale eller Karensmindes hjemmebryggede øl. Foto: John Randeris

Hans Peter bryggede bonde-ale til høstdag på Karensminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Traditionen tro blev der tærsket korn og brygget øl på museumsgården Karensminde.

Grindsted: Der breder sig en let syrlig duft af korn, mens ølbryggeren rører rundt i karret med maltet byg. Det damper fra massen, som har fået 75 grader varmt vand hældt over bygkornene. Sådan udvindes smagen nemlig bedst, når man skal brygge øl.

- Nu skal det stå i halvanden times tid. Sådan kunne det stå, mens husmoderen lavede maden, fortæller Hans Peter Festersen.

Han har været ansat på museumsgården Karensminde i 24 år. Her på gården lige uden for Grindsted er frivillige, de fleste pensionister, med til at holde liv i historien om arbejdet på en gård, som det foregik for over 100 år siden.

Fakta
Kornet er i hus er titlen på aktivitetsdage i juli og august på Karensminde, hvor kornet høstes, der tærskes korn med plejl og kværnes på håndkværn. Karensminde er et af Billund Kommunes museer. Det ligger på Morsbølvej 102, 10 minutters bilkørsel fra Grindsted centrum.Entré 40 kr. for voksne. Gratis for alle under 18 år samt i hele 2017 gratis for alle, der hedder Karen.

Bent Tuborg burde med det kaldenavn være ølbrygger, men i dag tæsker han hvede med en plejl, som man gjorde det omkring år 1900. Omkring det århundredeskifte kom de første tærskemaskiner, så man kunne tærske langhalm. Foto: John Randeris

Foto: Foto: John Randeris/John Randeris

Males på kværn

I søndags blev der høstet, og onsdag blev der tærsket korn og brygget øl på Karensminde til en af de mange aktivitetsdage, som foregår hen over sommeren.

 - Som museum prøver vi jo at vise historien, så børnene kender den og hvad vores velfærd kommer af, siger Hans Peter Festersen.

Hans Peter har endog en bryggerassistent, Kaare Nissen, som er frivillig på Karensminde. Hans bliver sat til det hårde arbejde med at kværne bygkornene.

Byggen skal først maltes. Den skal spire, så tørre og derefter males på en kværn. Så bliver den overhældt med det varme vand, står i halvanden time og sies. Saften kommer over i gruekedlen og koges derefter med humle.

Så melder flere frivillige sig frivilligt til at smage på den gyldne øl. Selvfølgelig har Hans Peter snydt lidt, ligesom i tv-køkkenet, for det øl, vi smager på, er brygget i februar.

Morfar Henrik og mormor Elisabeth med deres barnebarn Mille på et halvt år, som var optaget af dyrene på museumsgården. Her ansigt til ansigt med en høne, og hun prøvede også at ae en kattekilling. Familien Hededam er tilflyttere fra det, vi jyder ynder at kalde Djævleøen. De nyder det mere rolige tempo på landet, hvor folk har tid til at tale sammen, og de kunne aldrig tænke sig at flytte tilbage. Foto: John Randeris

Museet er fremme i skoene

Hans Peter åbner en stor flaske øl og hælder de skummende og kulsyreperlende øl op i en kande, så gæsterne kan smage Karensminde-øllet, som er en bonde-ale.

 - Det skal han have, ham Hans Peter, han brygger en god øl, lyder det fra Kaare Nissen.

På den måde er museet alligevel frem i skoene, for det er jo blevet moderne at brygge sit eget øl, og det kan da siges at være et mikrobryggeri, Hans Peter har gang i på den gamle gård. Karensminde-alen holder mellem fem og syv procent og smager som en fyldig pilsner.

Ølbrygning på Karensminde. I det store trækar ser man bygkornene, som trækker i varmt vand, inden de bliver blandet med humle og kogt i gruekedlen. Foto: John Randeris
Ølbrygning på Karensminde. I det store trækar ser man bygkornene, som trækker i varmt vand, inden de bliver blandet med humle og kogt i gruekedlen. Foto: John Randeris
Foto: Foto: John Randeris/John Randeris

Bryggerassistent Kaare Nissen kværner bygkornene i den gamle håndkværn. Det er et af de første skridt til at brygge sit eget øl, og det er hårdt arbejde. Foto: John Randeris

Når bygkornene er spirede og tørrede, skal de kværnes, og det foregik på denne håndkværn. Bryggeassistent Kaare Nissen demonstrerede det hårde arbejde. Foto: John Randeris

Kaare Nissen viser, hvordan bygkornene er blevet kværnet og parat til at blive overhøldt med vand, så smagen trækkes ud til det hjemmebryggede øl. Foto: John Randeris

Grindsted: Museumgården Karensminde er i fuld gang med ølbrygningen. Foto: John Randeris

Annonce
Annonce