Halvdelen af eleverne ryger: Produktionsskole skodder smøgerne til august

Selv om mange af eleverne på Grindsted Produktionsskole ryger, bakker elevrådet med formand Nicklas Engelund op om beslutningen om røgfri skoletid. Foto: Martin Ravn

Halvdelen af eleverne ryger: Produktionsskole skodder smøgerne til august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. august er det slut med at gå udenfor og tage en smøg på Grindsted Produktionsskole. Selv om mange af eleverne ryger, bakker elevrådet op om tiltaget.

Grindsted: Fra den 1. august er det slut med at steppe uden for og tage sig en smøg i pauserne på Grindsted Produktionsskole. Skolen bliver helt røgfri fra den dag.

- Vi gør det først og fremmest for de unges skyld. Al forskning viser jo, at halvdelen af dem, der begynder at ryge, dør af det. Som voksne på en skole har vi en særlig forpligtelse over for de unge og skal hjælpe dem med at træffe de sunde og de bedste valg, siger skoleleder Helle Korgaard.

Ifølge skolelederen er det mere end halvdelen af eleverne, der ryger i dag. Derfor vil man i samarbejde med eleverne prøve at sætte noget andet i stedet for røgen.

- Vi vil bruge foråret på at finde ud af, om vi skal have nogle aktiviteter eller spil i de pauser, hvor mange ellers har været vant til at have et fællesskab omkring rygning. Vi skal også have fundet ud af hvilke konsekvenser, der skal være, hvis man overtræder rygeforbuddet, siger hun.

Vi gør det først og fremmest for de unges skyld.
Helle Korgaard

Elevråd bakker op

Inden Helle Korgaard orienterede eleverne om rygeforbuddet, havde hun en snak med elevrådet og fik elevrådets fulde opbakning, selv om mange af eleverne er rygere i dag.

Blandt lærerne er der kun tre rygere. De har allerede taget forskud på glæderne og ryger ikke længere i skoletiden. Også eleverne er begyndt på de nye tider og har besluttet, at dagens første uofficielle pause klokken 9 skal være røgfri. Ifølge elevrådsformand Nicklas Engelund går det godt.

Nu tør vi

I forbindelse med, at skolen bliver røgfri den 1. august, får eleverne tilbud om forskellige hjælpemidler og rygestopkurser. Det sker i samarbejde med sundhedsstaben i Billund Kommune.

Helle Korgaard forventer ikke, at det bliver nemt at indføre den nye røgfrihed. Hun mener på den anden side ikke, at der er nogen vej udenom:

- Da der kom rygeforbud på arbejdspladserne i august 2013, snakkede vi også om det. Men dengang havde vi ikke modet. I dag er begrænsningen af røg mere acceptabel, og vi er nødt til at gøre det for vores unge menneskers sundhed.

Halvdelen af eleverne ryger: Produktionsskole skodder smøgerne til august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce