Gyttegård Golf Klub vil gøre tvillingebrødre professionelle

Højgaard-brødrene har allerede været på den første træningslejr i Spanien
Foto: Privatfoto

Gyttegård Golf Klub vil gøre tvillingebrødre professionelle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gyttegård Golf Klub starter nu projekt "Bonsai", som skal hjælpe unge golftalenter med at realisere drømmen om en professionel tilværelse på Europa Touren. Tvillingebrødrene Rasmus og Nicolai Højgaard er de første talenter i projektet.

GYTTEGÅRD: Den lokale golfklub i Gyttegård drømmer stort.

Derfor har klubben netop startet et projekt, som skal klæde de største talenter på til også at kunne klare sig godt blandt de professionelle - ultimativt på Europa Touren.

Golfklubben har gennem tiden udviklet et hav af spillere, der har været og er højt rangeret i dansk amatørgolf, men nu vil klubben altså skridtet højere op til de professionelle.

- Vi har en rød tråd i vores arbejde i klubben, hvor man kan starte i mikrogolf som 4-årig, og hvor vi udvikler spillerne hele nede fra, men vi har manglet den overbygning, der kan føre spillerne hele vejen op, siger Jens Elvang, forretningsordfører i klubben.

To store talenter

At projektet lige startes nu skyldes, at Gyttegård Golf Klub råder over to store talenter, som ifølge klubbens vurderingen kan nå meget langt.

Der er tale om de to 15-årige tvillingebrødre Nicolaj og Rasmus Højgaard fra Billund. De har allerede leveret resultater både nationalt som internationalt, og de er også med på klubbens førstehold.

Derfor er der nu lagt en femårsplan, som skal kulminere med, at drengene spiller på Europa Touren i 2020.

Hvis der pludselig dukker flere store talenter op, kan der opstartes flere forløb ifølge klubben.

- Men man skal have vist, at man kan og man vil det. Det er ikke nok bare at være et golftalent, fordi det skal fungere hele vejen rundt: fysisk, mentalt og med deres skolegang. Vi kigger på spillerne som hele mennesker, siger Jens Elvang.

Nicolai Højgaard, der er den ene af de to brødre i projektet, er i færd med at træne.
Nicolai Højgaard, der er den ene af de to brødre i projektet, er i færd med at træne.
Foto: Privatfoto
Gyttegård Golf Klub starter projekt, der skal sende lokale talenter helt op i eliten af golfspillet: Europa Touren
Gyttegård Golf Klub starter projekt, der skal sende lokale talenter helt op i eliten af golfspillet: Europa Touren
Foto: Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen
Fakta
Sponsorer

Der er sammensat en hel stab af trænere og andre personer bag de to Højgaard-brødre. Samtidig vil der være omkostninger til for eksempel turneringsdeltagelse i såvel ind- som udland.

  • Klubben har derfor været ude at søge sponsorer og foreløbig har to lokale virksomheder, Scandinavian Avionics A/S og Stansomatic A/S, valgt at bakke op.


Gyttegård Golf Klub vil gøre tvillingebrødre professionelle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce