Grindstedforureningen: Regionen vil kortlægge rensningsanlæg

Region Syddanmark vil kortlægge rensningsanlæg i Grindsted. Arkivfoto: Martin Ravn

Grindstedforureningen: Regionen vil kortlægge rensningsanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Syddanmark vil kortlægge rensningsanlægget i Grindsted efter der er kommet nye oplysninger i sagen.

Grindsted: Grindstedværkets tidligere rensningsanlæg på Kolstrupvej 55 skal kortlægges. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Rensningsanlægget er under mistanke for at have lækket forurenende stoffer i driftsperioden fra 1974 og frem. Derfor bliver det kortlagt som muligt forurenet. I 2010 varslede regionen for første gang om en kortlægning af området, men vurderede dengang, at der manglede stærke nok beviser til at gennemfører kortlægningen.

- Virksomheden meddelte os dengang, at de hverken havde kendskab til spild eller utætheder, og ej heller kommunen havde oplysninger, der gjorde det muligt at kortlægge området som forurenet, forklarer Jørn K. Pedersen, civilingeniør i Vand og jord-afdelingen i Region Syddanmark, i pressemeddelelsen.

Da Grindstedværkets nuværende ejer, DuPont, har planer om at lukke rensningsanlægget for at bruge det kommunale spildevandsanlæg i stedet for, skal der laves et såkaldt nedlukningstilsyn.

- Det er i den forbindelse, at de "nye" oplysninger om mindre revnedannelser i et bassin på rensningsanlægget tilbage i 1980'erne, er kommet frem, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Kortlægning
En kortlægning betyder, at grundejer fremover skal søge kommunen om alt fra byggeri til flytning af jord og ændringer af arealet anvendelse.Regionen kortlægger området på vidensniveau 1, hvilket betyder "mistanke om forurening".

Grindstedværkets nuværende ejere, DuPont, har selv mulighed for at betale for at få det kortlagte område undersøgt for at få afklaret, om der er forurening på grunden eller ej.

Kilde: Region Syddanmark

Ingen offentlig indsats

I pressemeddelelsen skriver Region Syddanmark, at det ikke er noget i de nye undersøgelser som tyder på, at den mulige forurening ved rensningsanlægget udgør en trussel for menneskers sundhed, byens drikkevand eller miljøet.

Derfor er der som udgangspunkt ingen offentlig indsats på arealet. I varslingsbrevet forbeholder regionen sig dog muligheden for på et senere tidspunkt at foretage videregående undersøgelser på matriklen.

Regionen kunne have kortlagt arealet omkring varslingsanlægget tidligere, men de har afventet en endelig afgørelse fra Miljøstyrelsen i forhold til, om det kunne udstedes et påbud til virksomheden i sagen eller ej.

Dette svar har betydning for størrelsen på det kortlagte areal. Afgørelsen er fortsat ikke kommet, men alligevel har regionen altså besluttet at kortlægge hele området, så grunden ikke kan bruges til boliger eller anden følsom anvendelse.

Grindstedforureningen: Regionen vil kortlægge rensningsanlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce