Grillbar: Jan The Pølsemann overtager Fru Kristof

Jan The Pølsemann har i forvejen en pølsevogn i Grindsted og nu overtager han den legendariske Fru Kristof i Hejnsvig, sammen med fruen Katja. Foto: Martin Ravn

Grillbar: Jan The Pølsemann overtager Fru Kristof

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grillbaren Fru Kristof i Hejnsvig overtages fra den 15. maj af Katja og Jan Lund Vinbech, der også driver pølsevogn i Grindsted.

Hejnsvig: Fra tirsdag den 15. maj overtager Jan The Pølsemann og hans pølsewoman, Katja, den legendariske grillbar Fru Kristof på Løvlundvej 1 i Hejnsvig.

Den tidligere så populære grillbar har gennem årene haft adskillige forpagtere, der med skiftende succes har drevet den. Det er de nye forpagteres plan, at Fru Kristof skal bringes tilbage til dengang, hvor der var masser af stamkunder, der gladeligt kørte langvejs fra for at indtage frokosten eller den lille lækkersult hos Fru Kristof.

Jan The Pølsemann og Katja, der også bærer de borgerlige navne, Katja og Jan Lund Vinbech - de blev gift i april - har siden oktober 2017 drevet pølsevognen Jan The Pølsemann på hjørnet af Chr. Lundsgårdsvej og Tårnvej i Grindsted.

- Jan har haft kig på Fru Kristof, siden vi åbnede pølsevognen i Grindsted. Så da han fik muligheden, tog det ham kun to minutter at overtale mig. Vi sagde ja i fredags, så det er gået stærkt, fortæller Katja Lund Vinbech.

Planen er, at Fru Kristof skal føres tilbage til det gamle koncept, hvor det er kvalitet, der serveres - ligesom i pølsevognen, hvor brødet er fra bageren i Vorbasse og hjemmelavet agurkesalat.

Fru Kristof i Hejnsvig åbner den 15. maj med Katja og Jan Lund Vinbech som nye forpagtere til at begynde med. Foto: Martin Ravn
Fru Kristof i Hejnsvig åbner den 15. maj med Katja og Jan Lund Vinbech som nye forpagtere til at begynde med. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Godt med sovs

- Fremover bliver vores bøfsandwich serveret på dybe tallerkener, så meget sovs vil der være, siger Jan Lund Vinbech.

Udover pølsevognen i Grindsted kører Jan Lund Vinbech rundt i weekenderne og griller pattegrise. Det sker under navnet Jan The Grisemann.

Det er planen, at Jan Lund Vinbech skal passe Fru Kristof, mens Katja Lund Vinbech skal servere de populære Grinddog til kunder i pølsevognen. I weekenderne skal Katja Lund Vinbech passe Fru Kristof i en del af tiden, og så skal der ansættes folk.

Det er gået fantastisk med pølsevognen i Grindsted lige fra åbningsdagen den 18. oktober, hvor der mødte ikke færre end 380 pølsespisere op. Og sådan er det fortsat.

- Det er kun gået op ad bakke, og vi har fået rigtig mange stamkunder. Nogle kommer endda bare for at få en kop kaffe og tale med de andre, fortæller Jan Lund Vinbech.

Jan The Pølsemann og hans pølsewoman, Katja, overtager grillbaren i Hejnsvig den 15. maj. Foto: Martin Ravn
Jan The Pølsemann og hans pølsewoman, Katja, overtager grillbaren i Hejnsvig den 15. maj. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Grillbar: Jan The Pølsemann overtager Fru Kristof

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce