GGIF får ny målmand fra Fredericia


GGIF får ny målmand fra Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted: Fra sommeren bliver den 22-årige målmand Christian Wetche en del af GGIF's bedste herrehold i 2. division.

Christian har spillet hele sit liv i Fredericia HK og har de seneste år fungeret som 3. målmand på 1. divisionsholdet, hvor han primært har spillet kampe for 2. holdet, men i perioder også fået kampe i 1. division.

- Jeg har været utroligt glad for mine år i Fredericia HK, men føler at det er tid til at komme ud og få en større rolle på et førstehold, hvis jeg skal fortsætte min udvikling. Projektet i Grindsted tiltaler mig utrolig meget, og jeg hører, der er en rigtig god træningskultur og ikke mindst en fantastisk lokal opbakning omkring holdet, udtaler Christian Wetche i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at vi er nået til et niveau, hvor vi også kan tiltrække talenter udefra til holdet. Christian er meget dedikeret, og jeg er helt sikker på, at han vil falde godt ind i truppen, siger træner Flemming Pedersen.

Christian bliver færdiguddannet elektriker til sommer og vil fortsat være bosat i Fredericia.

GGIF får ny målmand fra Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce