Fritidsjob på plejehjem skal trække unge til sosu-uddannelsen

De unge, som Billund Kommune vil ansætte, skal i høj grad være med til at skabe hygge og stemning på plejehjemmene. Arkivfoto: Christer Holte

Fritidsjob på plejehjem skal trække unge til sosu-uddannelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommune opretter en forsøgsordning i 2019 med fritidsjob på plejecentrene. Det skal skabe opmærksomhed blandt unge for sosu-uddannelsen.

Billund Kommune: Er du mellem 15 og 17 år? Og har du lyst til at få en fritidsjob på et plejecenter?

Så har du muligheden nu.

I et forsøg på at øge kendskabet til social- og sundhedsområdet har politikerne i Billund Kommune godkendt, at der fremover kan blive ansat unge i fritidsjob på plejecentrene.

Der er ikke tale om billig arbejdskraft. De unge må således klare egentlige plejeopgaver hos beboerne. Til gengæld kommer de unge til at skabe hygge og stemning. Det kan eksempelvis være at spille kort med de ældre, gå tur, højtlæsning, spille musik og lignende. Det kan også være praktiske opgaver i samarbejde med de ældre såsom dække bord eller folde servietter.

I første omgang leder Billund Kommune efter fire unge. Fritidsjobbene bliver slået op i løbet af foråret, og der vil blive kigget efter unge, der har let til smil, unge, der er åbne og har lyst til at snakke og hygge med ældre mennesker.

Om jobbene
Der er særlig hensyn at tage, når man rekrutterer helt unge mennesker fra aldersgruppen af de 15-17-årige.Den konkrete "vagtplan" og timetal i fritidsjobbet aftales derfor mellem den unge, dennes forældre og pågældende plejecenter og vil være i hverdagene fra kl. 15.00-18.00.

Den unge vil få tilknyttet en mentor/tovholder på plejecentret og vil endvidere få en introduktion til området og afdelingen og hvad det vil sige rent fysisk og kognitivt "at blive gammel".

Trække flere til sosu-området

Fritidsjobbene kommer til at køre som en forsøgsordning i 2019.

Baggrunden er, at det er svært for kommunen at rekruttere personale til ældreplejen. Forventningen er, at det kun bliver sværere i de kommende år, da årgangene, som træder ind på arbejdsmarkedet, er mindre end de årgange, som forlader arbejdsmarkedet.

Samtidig bliver der flere og flere ældre, og det gør, at der mangler hænder i ældreplejen.

Med projektet her håber kommunen at øge interessen blandt unge for social- og sundhedsområdet. Inspirationen kommer på baggrund af erfaringer fra andre kommuner som Vejle og Horsens, hvor man allerede med succes har oprettet job på plejecentre for unge.

- Jeg håber, de unge i fritidsjobbet vil opleve og samtidig observere, hvad personalet laver og på den måde lære faget at kende og måske vælge SOSU-uddannelsen, siger Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget, som har godkendt forsøgsordningen, via en pressemeddelelse.

Politiker tager i slutningen af året stilling til, om fritidsjob på plejecentrene skal være permanente.

Fritidsjob på plejehjem skal trække unge til sosu-uddannelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce