Fitting Landsbyferie vil bygge et nyt vandrehjem

Indehaver af Fitting Landsbyferie, Karsten Knudsen, ser store fordele ved at bygge et nyt vandrehjem. Det vil være et oplagt sted for vandrere på Hærvejen at slå sig ned for natten. Arkivfoto: Joan Karlsen

Fitting Landsbyferie vil bygge et nyt vandrehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små og billige værelser primært rettet mod Hærvejens mange vandrere. Det er, hvad Fitting Landsbyferie går med planer om at etablere.

Fitting: Store forandringer kan være på vej hos Fitting Landsbyferie.

På stedet er der i forvejen 10 ferielejligheder, men de kan blive suppleret med et vandrehjem, så endnu flere kan overnatte i Fitting. Helt konkret er planen at nedrive den eksisterende staldbygning og maskinhus og i stedet etablere et vandrehjem med otte værelser. Der skal desuden laves et grønt og rekreativt område.

- Vi ligger lige på vandreruten langs Hærvejen og på kyst-til-kyst-ruten, og vi ved, at der er flere og flere, som vandrer, fortæller Karsten Knudsen, ejer af Fitting Landsbyferie, om baggrunden for udvidelsen.

Vi ligger lige på vandreruten langs Hærvejen og på kyst-til-kyst-ruten, og vi ved, at der er flere og flere, som vandrer.
Karsten Knudsen, ejer, Fitting Landsbyferie

Low cost-værelser

Med mange vandrere, der lægger vejen forbi, har det vist sig nødvendigt med nogle mindre værelser.

- De lejligheder, vi har i forvejen, er til seks personer, så de egner sig ikke rigtigt til vandrerne, som ofte går alene eller to og to. Derfor kunne vi godt tænke os at lave nogle low cost-værelser. De skal være billigere end de andre værelser. Der skal være en seng og et badeværelse, og så skal man kunne gå op og spise et fælles sted, siger Karsten Knudsen, der også oplever at få besøg af andre typer af mennesker end dem, der vandrer op og ned ad Hærvejen.

- Det vil også være anvendeligt for håndværkere. Vores andre værelser bliver også brugt til håndværkere, men hvis de skal være her i flere måneder, og de bor seks personer sammen, kan det godt blive trangt. Det kan være, at nogle gerne vil kunne lukke deres egen dør, siger han.

Vil tage lidt tid

Inden planerne kan blive aktuelle, skal Billund Kommune vedtage en ny lokalplan, som giver lov til byggeriet. Sagen har været på dagsordenen i teknik- og miljøudvalget, hvor der ikke umiddelbart var nogle indvendinger mod at arbejde videre med planerne.

Under alle omstændigheder kommer det dog til at tage lidt tid.

- Vi presser lidt på for at få afgørelsen hurtigt igennem, og så skal vi i gang med de endelige tegninger og hente tilbud. Der er nok en tidshorisont på et år til halvandet, siger Karsten Knudsen.

Fitting Landsbyferie vil bygge et nyt vandrehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce