Få behandlinger i Nærbehandlingen: Mange flere skal have tilbuddet

Michael Ries, Nærbehandlingen. Arkivfoto: Chresten Bergh

Få behandlinger i Nærbehandlingen: Mange flere skal have tilbuddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nærbehandlingen i Grindsted er i fuld gang med den familieorienterede alkoholbehandling. At der kun har været otte behandlinger på et år skyldes, at tilbuddet stadig er i sin tidlige start.

Billund Kommune: Kun otte familier har modtaget familieorienteret alkoholbehandling på et år. Projektet i Billund Kommune er nemlig stadig i sin tidlige start. Statistisk set er der cirka 605 børn, der vokser op i en alkoholiseret eller misbrugende familie, som lige nu ikke får hjælp i Billund Kommune - trods tilbuddet.

- Vi ved, der er et stort mørketal, for det foregår i det skjulte. Børne- og kultur- og social- og sundhedsforvaltningen er lige nu i gang med et strategisk samarbejde i forhold til at kommunikere tilbuddet ud, fortæller teamleder i Nærbehandlingen, Michael Ries.

Fra 1. marts til 2016 til 30. april 2017 er otte familier blevet tilknyttet rejseholdet i Billund Kommune. I tre familier har både den misbrugende, partneren og børnene været i behandling, mens det i fire tilfælde kun har været partner og børn, der er startet i behandling. I et tilfælde er det kun den drikkende startet. I alt har ti børn modtaget behandling, mens tre børn har deltaget indirekte, hvilket vil sige, at børnene ikke har været tilstede, men at en eller begge forældre er blevet støttet i deres forældreskab.

Seks ud af de otte familier er afsluttet uden yderligere indsatser.

- Siden april har vi haft yderligere ti familier til samtale, siger Michael Ries, der tænker nøglepersoner ind i en tidlig opsporing.

- Det kan være sundhedssygeplejersker, skolelærere, børnehavepædagoger, og der skal mere forebyggelse end behandling til. Det er bedre at sætte ind i 2. klasse, end at vente til de bliver 18 år.

 

 

Få behandlinger i Nærbehandlingen: Mange flere skal have tilbuddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce