Entreprenør om rotterede i midtbyen: - Rotterne har fået fast bopæl

Rotter kan være rigtig svære at slippe af med - når problemet har stået på i længere tid, siger Jes Nikolajsen, indehaver af JN Entreprise. Foto: Martin Ravn

Entreprenør om rotterede i midtbyen: - Rotterne har fået fast bopæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rotter kan blive immune over for gift, og så er de meget svære at slippe af med igen.

Grindsted: Rotterne i Borgergade 17 har fået fast bopæl. Det vurderer Jes Nikolajsen, indehaver af JN Entreprise i Grindsted. Han var i efteråret med til at udbedre skader på kloakken i Tove Lind Sørensens baggård og har netop været der endnu en gang - dog uden at finde yderligere fejl eller mangler ved kloaksystemet.

- Problemet er, at rotterne har boet der i længere tid nu, og når man lægger gift over længere tid, bliver rotterne immune, så de faktisk begynder at leve af giften, forklarer Jes Nikolajsen.

Andre metoder end gift

Derfor er der også mange kommuner, der prøver at finde andre metoder end gift til at bekæmpe rotterne.

- Når rotterne ikke får mad, så begynder de at spise ungerne. Har ungerne spist gift, bliver de voksne immune, siger Jes Nikolajsen, der ser det som et langt sejt, træk at komme problemet til livs i Borgergade. I første omgang skal de ind i nabolejligheden til Toves lejlighed, hvor de indtil nu er blevet forment adgang.

- Det kan også være her, problemet er, siger han, der også må opfordre til tålmodighed.

- Når man har udbedret en skade, bliver man nødt til at vente en periode, indtil man tager næste skridt. Der kan gå flere måneder efter et hul er lukket, til rotterne er udryddet, siger Jes Nikolajsen - netop fordi rotterne æder deres unger.

Ingen kommentarer fra ejer

Han har tidligere været ved en gammel bolig i Vejle, der havde større problemer med rotter, hvor skaden var enorm, og de havde spist sig gennem alt.

Han forklejner dog på ingen måde problemet i Borgergade:

- Murerne er mildest talt utætte. Jeg ville ikke bo dernede - eller lade en hund bo der. Det er et meget usundt sted at bo.

Avisen har haft fat i ejeren af ejendommen, Rex Ejendomme ApS, for at høre, hvad firmaet fremadrettet vil gøre for at bekæmpe rotterne og vedligeholde bygningen, men ejeren har afvist at svare på spørgsmål.

Entreprenør om rotterede i midtbyen: - Rotterne har fået fast bopæl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce