Elever vil samle 100.000 kroner ind: Foreninger og butikker bakker op

Elever fra Vorbasse Skole har fået sat turbo på Vorbasse - hele byen samler ind til Danmarksindsamlingen, der i år har fokus på udsatte piger. Arkivfoto

Elever vil samle 100.000 kroner ind: Foreninger og butikker bakker op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

7. klasse på Vorbasse Skole har fået sat sving i Vorbasse by. De står bag, når Vorbasse Kultur og Event arrangerer bankospil på lørdag - til fordel for Danmarksindsamlingen.

Vorbasse: På lørdag står foreningen Vorbasse Kultur og Event bag et stort bankospil i Vorbasse Fritidscenter. Det gør de, fordi 7. klasse på Vorbasse Skole har som skoleprojekt at få hele Vorbasse til at stå sammen og bakke op. Temaet er Danmarksindsamlingen, der samler ind til fordel for udsatte piger, og de 24 elever i 7. klasse har som mål at samle 100.000 kroner ind til den gode sag.

De første 70.000 er i hus, for skolen begyndte indsamlingen allerede et godt stykke før jul, men nu gælder det de sidste krampetrækninger ifølge klasselærer Marianne Schmidt, og formålet er egentlig ikke pengene, men dét at få Vorbasse til at stå sammen og bakke op om en sag.

- Og den opgave må man sige, at klassen har løst. Det har handlet om at få andre sat i gang med udførelsen, og jeg ved egentlig ikke noget om bankospillet, for det er én fra klassen, der sidder med i Vorbasse Kultur & Event udenfor skoletid, der er gået videre med det, fortæller Marianne Schmidt.

Bankospil
Bankospil i Vorbasse Fritidscenter lørdag foregår fra klokken 13.30-15. Seks bankoplader koster 100 kroner, og arrangørerne håber på, at der dukker 100 mennesker op. Målet er at samle 30.000 kroner mere ind, men klassen stiller sig også tilfreds med 10.000 kroner mere. Når regnskabet er blevet gjort endeligt op, faktureres pengene til Danmarksindsamlingen.

Hvad kan man egentlig?

Mie Svendsen, formand for foreningen, er næsten blæst omkuld af klassens engagement.

- Det er helt fantastisk. Vi har ikke engang været ude og spørge, om nogle vil give noget til... for folk har selv henvendt sig, siger Mie Svendsen.

Således er der blandt mange andre pengepræmier to rejsegavekort á 2500 kroner på højkant til to heldige vindere, og landsbyens bager sørger for gevinster til lotteri. Bageren dumper også priserne på brød, og her går pengene også til indsamlingen.

På dagen agerer de 24 elever små bier, der står for salg.

- Jeg synes, det er meget godt gået af en flok 13-14-årige drenge og piger at spørge sig selv, hvor meget man egentlig kan hjælpe, hvis man står sammen, skulder ved skulder, og rækker hånden ud? De samler også dåser ind og har virkelig tænkt i alternative måder i forhold til et uselvisk projekt, siger Mie Svendsen.

Mere ud af huset

Projektet har været en del af det kommunale "en anderledes skoledag" (et led i skolereformen), hvor der er fulgt lidt penge med fra kommunen. Det er nu begrænset, hvad der er blevet brugt på projektet.

- Der har været lidt kursus og konference for lærere, selvom vi sagtens kunne ønske os mere - eleverne vil for eksempel rigtig gerne ud af huset, siger Marianne Schmidt, der kan se, at eleverne får langt større ejerskab til projektet, når de selv skal ud og handle på det.

- Det er livet, de er ude at prøve af. Det er svært at komme ud med tydelige udsagn om læringen, for det er processer, der er i gang. 7. klasse er en rigtig god klasse, som altid tager imod nyt med en positiv indstilling, og så kan meget lade sig gøre, siger Marianne Schmidt, der dog heller ikke vil give et glansbillede af klassen:

- Der er også vanskeligheder og udfordringer, men det er en gruppe, der kan rumme hinanden og spiller godt sammen på trods.

Elever vil samle 100.000 kroner ind: Foreninger og butikker bakker op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce