Efter halanalyse: Foreninger og kommunen går i dialog til efteråret

Mange i Billund ønsker, at der bygges en ny hal ved Billund Idrætscenter. Arkivfoto: Rene Lind Gammelmark

Efter halanalyse: Foreninger og kommunen går i dialog til efteråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Repræsentanter fra kommunen kommer i efteråret rundt til dialogmøder i idrætshallerne, og i Billund håber de, at grundstenene her kan blive lagt til en ny hal på længere sigt.

Billund: Det har længe været et ønske blandt medlemmer i Billund Idrætsforening, at et nyt halprojekt kom på den politiske dagsorden, og som lovet har kommunen her efter sommerferien inviteret til dialogmøde om netop halsituationen.

I foråret viste en analyse fra kommunen ellers, at der er mange ledige aftentider i både hal 1 og 3, men de tal kan ifølge gymnastikafdelingens formand og hovedbestyrelsesmedlem i BI Karina Ehmsen ikke bruges som en generel sandhed.

- Grunden til, at der i analysen ser ud til at være meget plads i hal 1 er, at der lige præcis i den undersøgte uge var mange udekampe. Jeg er derfor glad for, at kommunen også godt kan se, at undersøgelsen ikke kan stå alene, siger Karina Ehmsen.

Hun oplever som gymnastikformand, at der skal tænkes kreativt, for at logistikken kan hænge sammen, og hun ved, at det også gælder for blandt andre håndboldafdelingen.

- Vi kunne for eksempel godt tænke os rene hold for henholdsvis rytme og spring, men fordi der ikke er mulighed for mere haltid, er vi nødt til at slå dem sammen. Det er bare ikke optimalt med op mod 70-80 gymnaster på samme hold, siger hun.

Karina Ehmsen oplever således, at en stor del af det sociale går af gymnastikken med storholdene, og det skaber ifølge hende frafald, fordi ikke alle trives i den type træningsmiljø.

Vi kunne for eksempel godt tænke os rene hold for henholdsvis rytme og spring, men fordi der ikke er mulighed for mere haltid, er vi nødt til at slå dem sammen. Det er bare ikke optimalt med op mod 70-80 gymnaster på samme hold.
Karina Ehmsen, formand BI Gymnastik

Billunddialog i september

Kultur- og fritidschef Rasmus Kaufmann accepterer præmissen om, at undersøgelsen er et øjebliksbillede, men vurderer dog stadig, at den kan bruges som et delelement i dialogen med idrætsbrugerne. Den vil konkret finde sted på såkaldte 'fyraftensmøder', som gælder for hallerne rundt i kommunen i løbet af efteråret.

For Billund Idrætscenters vedkommende finder det sted 26. september, hvor der foruden oplæg fra kommunens side lægges op til workshops blandt de fremmødte brugere.

- Målet er, at hver enkelt hal skal udarbejde en udviklingsplan, hvor vi stiller vores hjælp til rådighed, og i den sidste ende koger vi det hele sammen til én kommunal strategi for den videre udvikling af idrætsfaciliteterne i kommunen, siger han.

Rasmus Kaufmann vil ikke på forhånd tage stilling til, om der reelt mangler en hal mere i Billund, men han kan konstatere, at der efterlyses mere plads.

- Der kan være mange forskellige forklaringer på det, og første skridt er nu via dialogen at blive klogere alle sammen, siger han og uddyber:

- Foreningslivet i Billund har måske oplevet, at de råbte op uden lyttende ører, men nu er der sendt et kommunalt signal om, at vi hører, hvad de siger.

Vil i halretning

I gymnastikforeningen håber Karina Ehmsen, at dialogen i sidste ende fører tættere på et halprojekt.

- Hvis vi skal have en hal mere, kræver det, at vi begynder at arbejde sammen i den retning. Vi forventer selvfølgelig ikke, at den står færdig om ét år, men det kan være, vi laver en plan med 10 eller 15 års perspektiv, siger hun og slår fast:

- Som det er nu, bliver vi nødt til at prioritere store grundhold, og vi kan derfor ikke tilbyde noget ekstra til for eksempel udviklingshæmmede eller børn med diagnoser.

Efter halanalyse: Foreninger og kommunen går i dialog til efteråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce