Efter Lego-regnskab: Lavere dollarkurs kan ramme Billund Kommune på pengepungen

Ib Kristensen (V), borgmester i Billund Kommune. Arkivfoto: Orla Lund

Efter Lego-regnskab: Lavere dollarkurs kan ramme Billund Kommune på pengepungen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens Lego ikke selv går så meget op i, at valutakursen påvirker halvårsregnskabet, kan det vise sig dyrt for Billund Kommune.

Billund: Der er blevet solgt mere Lego, men Billund-virksomheden har i årets første seks måneder fået mindre for klodserne end for et år siden. Det skyldes, at dollarkursen er blevet svækket i samme periode. Derfor understregede Legos direktør, Niels B. Christiansen, ved offentliggørelsen tirsdag, at det er mere reelt at kigge på regnskabet renset for valutaudsving.

Den luksus kan man ikke tillade sig på rådhuset i Grindsted, fordi valutakursen påvirker selskabsskatten. Overskuddet, der beskattes, er i danske kroner, og når den omregning er sket, er overskuddet faldet med 10 procent fra 1. halvår 2017 til 1. halvår 2018. Det kan i sidste ende betyde, at der kommer en del mindre i selskabsskat til Billund Kommune.

Det er dog ikke noget, som bekymrer borgmester Ib Kristensen (V) på nuværende tidspunkt.

- Det er et halvårsregnskabet, og kursen kan være vendt til helårsregnskabet, siger Ib Kristensen.

Du holder ikke vejret, hver gang Lego kommer med regnskab med tanke på de helt ekstraordinære indtægter, I har fået fra dem i de senere år?

- Nej, uden at kende Legos tal har vi en fornemmelse, hvor det bærer hen af. Hvis Legos regnskab virkelig skulle blive en katastrofe for kommunen, ville der jo være kommet nogle signaler omkring afskedigelser og lukninger på forhånd. Det vil aldrig komme som lyn fra en klar himmel, siger Ib Kristensen.

Nøgletal fra regnskabet
Nøgletal fra halvårsregnskab i Lego i milliarder kroner (tal fra forrige halvår i parentes):Omsætning: 14,3 (14,9)

Driftsoverskud: 4,2 (4,4)

Resultat: 3 (3,4)

Forventet lavere selskabsskat

Selskabsskatten kommer med tre års forsinkelse. I 2019 får Billund Kommune derfor selskabsskatten fra 2016 udbetalt. Den ender på 267 millioner kroner. Tilsammenligning var beløbet kun 30 millioner kroner i 2009.

Forvaltningen i Billund Kommune er netop kommet med sit forslag til et budget for de næste fire år, og her har forvaltningen budgetteret med noget færre indtægter fra selskabsskat i de kommende år.

Kan man sige, at forvaltningen har gjort klog i at sætte et konservativt skøn for selskabsskatten?

- Budgetoplægget har tændt nogle advarselslamper, og det skal vi politikere være opmærksomme på, når vi laver budgettet, men det er jo ikke et katastrofebudget. Det er en tilpasning, siger Ib Kristensen.

Efter Lego-regnskab: Lavere dollarkurs kan ramme Billund Kommune på pengepungen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce