Der bliver spillet for at vinde - men det sociale er det vigtigste

Finn Nielsen og Johannes Møberg Christensen dystede mod hinanden i bob. Det blev i sidste ende Finn Nielsen og hans makker, der løb med sejren. Foto: André Thorup.

Der bliver spillet for at vinde - men det sociale er det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bobspillere fra fem klubber var lørdag samlet til turnering i Teglgaardshallen i Stenderup. De spillede allesammen for at vinde - men alligevel var der noget, som var endnu vigtigere end sejre.

Stenderup: Det er en sportsgren, hvor man absolut går efter at vinde, men hvor det sociale samvær endnu vigtigere. Det syntes at være holdningen blandt deltagerne i Bobtimisternes bob-turnering, som lørdag fandt sted i Teglgaardshallen i Stenderup.

Deltagere fra bobklubberne i Stenderup, Grindsted, Vesterhede, Nordenskov og Grønbjerg deltog i turneringen. Først havde de enkelte klubber haft hver deres turnering, og efterfølgende mødtes vinderne i en større og fælles turnering.

Finn Nielsen fra Vesterhede var makker med Frede Frahmm fra Grindsted. De formåede at vinde deres kamp mod Johannes Møberg Christensen og Svend Grenå, og det syntes de naturligvis særdeles godt om.

- Selvfølgelig spiller vi for at vinde, men det er da det sociale, som er det primære ved at komme, forklarede Finn Nielsen.

Bob
Bob bliver spillet på en kvadratisk plade, som er cirka 88 centimeter på hver led. Den har forhøjede kanter/bander og huller tæt ved de fire hjørner.

Bobsporten har i Danmark ikke nogen landsdækkende organisation, der kan fastlægge autoriserede regler. Reglerne kan derfor afvige fra hinanden, alt efter hvor man spiller.

Vinderen er det hold, som først får alle sine brikker i hul.

Ingen skænderier

Den ene af hans to modstandere, Johannes Møberg Christensen, har spillet bob, lige siden den lokale bobklub i Vesterhede så dagens lys for omkring 20 år siden. Han tog ikke nederlaget så tungt.

- Vi går selvfølgelig op i det, men det er ikke sådan, at folk skændes bagefter, sagde Johannes Møberg Christensen.

Vil gerne have yngre med

Et kig ud over Teglgaardshallens gulv afslører, at det primært er folk i den mere modne aldersgruppe, som beskæftiger sig med at spille bob. Det vil klubberne gerne lave om på.

- Vi gør meget for at få de yngre med, og ind imellem lykkes det da også, fortæller Herluf Hansen, som er formand for Bobtimisterne.

Finn Nielsen har spillet bob i omkring otte år. Om sommeren spiller han kroket, og så passer det fint med bob om vinteren.

- Det er hyggeligt med sådan en sammenkomst, når vi spiller tirsdag aften, siger han.

Også Johannes Møberg Christensen synes godt om det sociale ved at mødes. Han har tidligere været aktiv inden for andre og lidt mere fysiske sportsgrene, men det duer ikke længere.

- I mange år spillede jeg fodbold og badminton. Men da knæet gik i stykker, måtte jeg finde noget andet at lave, fortæller han.

Der bliver spillet for at vinde - men det sociale er det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce