Dennis Nørmark: Prop børnene med viden og lad dem være i fred

Dennis Nørmark mener, at man kommer meget længere med tillid til andre mennesker - fremfor diverse målinger. Foto: Privat

Dennis Nørmark: Prop børnene med viden og lad dem være i fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Antropolog og forfatter Dennis Nørmark beskriver skoleområdet som et rend efter testresultater, der dybest set ikke siger ret meget om den enkelte skole.

Billund Kommune: Hvad vil det sige at klare sig godt?

Ifølge antropolog og forfatter til bogen "Pseudoarbejde", Dennis Nørmark, er resultater ikke nødvendigvis ensbetydende med fremgang.

- Lærernes opgave er at sørge for, at børnene får de bedste faglige kundskaber med sig. Det handler ikke om at skulle måle sig med andre skoler, siger Dennis Nørmark, der helst ser, at kommunen lader skolerne - og lærerne - være i fred.

- Jeg vil anbefale politikerne, at de tror på deres medarbejdere og har tillid til, at de har den faglige indsigt og viden, der skal til. Langt de fleste lærere går på arbejde, fordi de har lyst til at lære fra sig, siger Dennis Nørmark, der mener, at de mange mål og strategier er et udtryk for, at man er opdraget ud fra en tro på, at mennesket er dovent og grådigt.

Pseudoarbejde
"Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting" er skrevet af filosof Anders Fogh Jensen og antropolog Dennis Nørmark. I bogen stiller de blandt andet spørgsmålstegn ved værdien af mange kontormedarbejderes arbejde og den generelle travlhed i samfundet.

- I Finland underviser skoleledere i klasserne. Det er sjældent i Danmark, hvor lederne i højere grad har kontakt til kommunen end til det, det hele handler om - undervisningen i klasseværelset, siger Dennis Nørmark, der beskriver de offentligt ansatte som generalister, der er rigtigt gode til tal og har en overordnet tilgang til tingene. Derimod falder dem, der har en skole- eller miljøfaglig baggrund fra, og det er et tab.

- Hvis Billund Kommune vil gøre børn kreative, så handler det om at proppe dem med al mulig bundsolid viden og så lade dem være i fred. Kreativitet kommer ikke ud af ingenting eller af endnu et forløb med brainstorms og post it-notes, som siden skal måles og evalueres. Kreativitet banker på, når der er en masse viden og frie rammer.

Dennis Nørmark: Prop børnene med viden og lad dem være i fred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce