Christiansborg har lyttet til sag fra Hejnsvig: Nu kan Poul Erik få sit hjælpemiddel

Poul Erik Pedersen lider af muskelsvind og sidder derfor i kørestol. Arkivfoto: Alex Hermann

Christiansborg har lyttet til sag fra Hejnsvig: Nu kan Poul Erik få sit hjælpemiddel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En konkret sag fra Hejnsvig/Billund er medvirkende til, at der ikke længere er aldersgrænse på, om personer med handicap kan få bevilget hjælpemidler til arbejdspladsen.

Hejnsvig: Nu er der støtte på vej til Poul Erik Pedersen fra Hejnsvig og andre, der har et handicap og er i job.

Som Jysk Fynske Medier skrev om i juli, fik Poul Erik Pedersen afslag fra Billund Kommune på et hjælpemiddel til sin arbejdsplads med den begrundelse, at han er 71 år og dermed har overskredet pensionsalderen.

Det var helt efter loven, at kommunen ikke udlånte hjælpemidler til borgere over 65 år, men Poul Erik Pedersen kunne ikke forstå, at der skulle være en aldersgrænse, når han gerne ville arbejde og bidrage til samfundet. Han gik derfor til folketingsmedlem Troels Ravn (S), som bragte historien videre til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Ministeren var enig og lovede at tage sagen med videre i arbejdet med en ny handicappolitik.

Pengene
Pengene kommer "Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet". I aftalen står der, at:

"Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller driver selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde udover folkepensionsalderen"

Der bevilges 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i 2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og 7,8 mio. kr. årligt i 2023 og frem til tiltaget.

Ingen aldersgrænse

Nu er der faldet en aftale på plads mellem alle partier på Christiansborg undtaget Enhedslisten. Aftalen sigter efter at få flere mennesker med handicap i job/uddannelse og en af metoderne er ved at fjerne aldersgrænsen for hjælpemidler til job.

Poul Erik Pedersen glæder sig derfor til snart at kunne få sit hjælpemiddel.

- Det bliver dejligt. Det bliver en stor hjælp, siger Poul Erik Pedersen.

Pengene er først sat af fra 2020, men Poul Erik Pedersen håber på, at kommunen vil være velvillig og hjælpe ham allerede fra 2019, nu hvor reglerne er blevet ændret. Han sender derfor kommunen en ny ansøgning i 2019.

Rummeligt arbejdsmarked

Også hos Troels Ravn er der glæde over sagens udfald.

- Jeg er utrolig godt tilfreds med sagens udgang. Vi skal have et rummeligt arbejdsmarked, og et handicap skal ikke være en forhindring for at få et job eller fastholde et job. Denne historie er for mig et godt eksempel på, at det nytter, når en borger henvender sig til en politiker med en sag, lyder det fra Troels Ravn.

Til fordel for alle

Poul Erik Pedersen arbejder til daglig som opgaveleder i Legos ATE-afdeling og elsker sit job så meget, at han ingen planer har om at stoppe. Han fik dog i 2007 som 60-årig konstateret muskelsvind.

Inden for de seneste fire-fem år er sygdommen for alvor brudt frem, og det har gjort det nødvendigt med hjælpemidler for at få hverdagen til at hænge sammen - herunder nu altså en toiletsædeløfter på arbejdspladsen for at minimere risikoen for fald, når han skal på og af toilettet.

Sådan en kunne han som nævnt ikke få stillet til rådighed fra Billund Kommune på grund af de daværende regler. En toiletsædeløfter kan skaffes til en overskuelig pris, men som formand for handicaprådet i Billund Kommune beskæftiger Poul Erik Pedersen sig ofte med handicappolitiske sager, og han synes, at sagen havde principiel karakter.

Derfor valgte han at bringe sagen til øverste hylde, så der ikke i fremtiden er andre, der kommer i klemme.

- Det er ikke kun for min egen skyld. Der er helt sikkert andre end mig, som er over 65 og har brug for hjælpemidler, sagde Poul Erik Pedersen tilbage i juli.

Christiansborg har lyttet til sag fra Hejnsvig: Nu kan Poul Erik få sit hjælpemiddel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce