Byrådsmedlem om gæstedagplejer i eget hjem: Børnene skal ikke til Billund eller Hejnsvig

Jørn Poulsen havde gerne set, at den gamle ordning kunne fortsætte. Arkivfoto: Joan Karlsen

Byrådsmedlem om gæstedagplejer i eget hjem: Børnene skal ikke til Billund eller Hejnsvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stillingen som gæstedagplejer i vuggestuen i Vorbasse blev nedlagt, og det undrer Jørn Poulsen (V) i Vorbasse en smule, for så kunne man have udnyttet ressourcerne fuldt ud.

Vorbasse: Hvorfor kan stillingen som gæstedagplejer i vuggestuen i Børnehuset Andedammen ikke bare genbesættes? Det er et godt spørgsmål ifølge Jørn Poulsen (V), der selv har haft børn i gæstedagpleje i vuggestuen.

- Det var en fantastisk ordning, der går helt tilbage til gammel Billund Kommune. Det er en god ordning, at der kun er ét sted, man skal aflevere sit barn og ikke tre forskellige, når ens faste dagplejer er syg, siger Jørn Poulsen, der i sin beslutning om at sige ja til at ansætte en gæstedagplejer i eget hjem har lagt vægt på høringssvar fra blandt andet forældrebestyrelsen i dagplejen.

- Det kan være generende for familierne, hvis de skal til Hejnsvig eller Billund for at aflevere deres barn, siger Jørn Poulsen.

Kommunen opnår med politikernes valg ikke så stor en besparelse ved den nye beslutning, som nedlæggelsen af stillingen som gæstedagplejer i børnehuset egentlig lægger op til.

- Som politiker har vi bedt forvaltningen om at se på effektiviseringer og udvise rettidig omhu, og stillingen i børnehuset er ikke blevet genbesat, fordi der er en besparelse at opnå i den, siger han, der undrer sig lidt over, at politikerne ikke er blevet spurgt, om stillingen skulle nedlægges eller ej.

- Ønskescenariet havde været at kunne fortsætte, for så havde der været bedre normering i børnehaven på de tidspunkter, hvor der ikke er gæstebørn.

Byrådsmedlem om gæstedagplejer i eget hjem: Børnene skal ikke til Billund eller Hejnsvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce