Byrådet mister sin mest erfarne politiker

Efter 20 år som medlem af byrådet i først den gamle og senere den nuværende Billund Kommune har Kim Gosvig Hansen (t.v.) besluttet at sige stop. Ved efterårets kommunalvalg vil han ikke være at finde på stemmesedlen. Den konservative liste bliver i stedet toppet af Allan Munk Nielsen (t.h.). Arkivfoto: Christer Holte.

Byrådet mister sin mest erfarne politiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med 20 år som kommunalpolitiker er Kim Gosvig Hansen (K) sammen med borgmesteren den mest erfarne politiker i Billund Byråd. Ved årsskiftet er det dog slut, da han har besluttet sig for ikke at genopstille.

Billund: Ved årets udgang er Kim Gosvig Hansen (K) ikke længere medlem af Billund Byråd. Den 51-årige politiker har besluttet, at han ikke ønsker at være på stemmesedlen ved efterårets valg.

- Jeg har været med i 20 år, så nu synes jeg, at der skal andre kræfter til, siger Kim Gosvig Hansen, der i 1997 for første gang blev valgt til kommunalbestyrelsen.

Dengang var det i den gamle Billund Kommune, og Kim Gosvig Hansen blev valgt for Venstre, som han repræsenterede frem til 2005, hvor han skiftede til Konservative.

Dermed er han sammen med borgmesteren den lokalpolitiker med den højeste anciennitet.

Som tingene har været i de seneste fire år, er det de værste år, jeg har oplevet rent demokratisk.
Kim Gosvig Hansen (K)

Aldrig færdig med politik

I forrige periode var Kim Gosvig Hansen formand for teknik- og miljøudvalget, men i denne periode har Konservative ikke været en del af konstitueringen og har dermed heller ikke stået forrest i køen, når ønsker til det kommunale budget skulle indfries.

Færdig med politik er han dog ikke nødvendigvis.

- Jeg bliver aldrig færdig med politik. Den der bacille med politik kan man ikke blive kureret for. Men som tingene har været i de seneste fire år, er det de værste år, jeg har oplevet rent demokratisk, siger Kim Gosvig Hansen.

Er det ikke bare en politiker, der ikke er med i konstitueringen, og dermed ikke får meget gennemført, som siger sådan?

- Jeg synes ikke, at vi har lavet obstruktioner over for Venstre. Da vi så resultatet, vidste vi godt, hvad klokken havde slået, siger Kim Gosvig Hansen, som ikke lægger skjul på, at hans forhold til borgmesteren er en anelse anstrengt.

Virksomhedsejer

Kim Gosvig Hansen købte for få år siden 10 procent af virksomheden Chemisafe, hvor han arbejder. Virksomheden har hovedsæde i Helsingør, og da Kim Gosvig Hansens hus på Søndermarksvej desuden er til salg, er det nærliggende at tro, at planer om at flytte væk fra Billund kan være årsagen til ikke at genopstille.

Det er dog ikke spekulationer, som hovedpersonen kan eller vil bekræfte.

Byrådet mister sin mest erfarne politiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce