Billunds unge har styr på både alkohol og stoffer

Sidste skoledag bliver der festet, men overordnet set har de unge et fornuftigt forhold til alkohol. Arkivfoto

Billunds unge har styr på både alkohol og stoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungeprofilundersøgelsen viser ifølge kommunalt notat, at Billund Kommunes unge har et fornuftigt forhold til alkohol og stoffer.

Billund kommune: Unge får ofte skyld for at leve livet i overhalingsbanen, når det kommer til både alkohol og stoffer. De unge er dog langt bedre end deres rygte. Det fremgår af den nyeste undersøgelse af unges trivsel og forhold til alkohol og stoffer.

På mange parametre i den landsdækkende ungeprofilundersøgelse slår Billund Kommunes unge ud som de rene dydsmønstre - næsten.

Overordnet set drikker de unge mindre end for fem år siden, og få ryger hash.

Undersøgelsen blev gennemført i november 2017 blandt 7. - 9.-klasser over hele kommunen. 765 elever deltog i undersøgelsen, og af de svarede de 694 elever på spørgsmålene. Det gav en svarprocent på 84 og dermed et grundigt grundlag at konkludere på.

Ungeprofilundersøgelse 2017
Ungeprofilundersøgelse 2017 er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i perioden 1. oktober til 30. november.I alt har 694 elever i 7.-9. klasse i Billund Kommune besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 84 procent.

Folkeskoler og privatskoler i Billund Kommune har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Dog ikke Den Internationale Skole i Billund, da spørgeskemaet ikke findes på engelsk.

Alkohol

De unge drikke mindre. Det gælder især de helt unge i 7. - 8.-klasse. Blandt dem er der 77 procent, som aldrig drikker. Det er 16 procentpoint flere end ved undersøgelsen i 2012. Samme tendens ses i 8. klasse, mens billedet er mere mudret for de unge i 9. klasse.

Her er det kun 20 procent, der aldrig drikker, og hele 44 procent, der drikker alkohol flere gange om måneden. I 9. klasse er det også blevet mere almindeligt at drikke alkohol flere gange om unge. Sammenlignet med undersøgelserne i 2012 og 2015 er det i dag mere end dobbelt så mange, der drikker alkohol flere gange om ugen.

Sammenlignet med landsgennemsnittet viser undersøgelsen også, at 8. - 9.-klasserne drikker alkohol oftere. Det er dog færre af dem, der har prøvet at være fulde.

Stoffer med mere

Når det kommer til stoffer er det unge ifølge den nye undersøgelser også ret fornuftige: Ingen i 7. klasse og kun fire procent i 8. angiver, at de har prøvet at ryge hash. Blandt 9. klasserne er det mindre end hver tiende, der har snuset til hash.

Billund Kommune konkluderer i et notat, at langt størstedelen af de unge har et fornuftigt forhold til alkohol og stoffer.

Undersøgelsen viser også, at færre oplever at bliver mobbet, mens det stadig er mere end en tredjedel af pigerne, der giver udtryk for, at de er ensomme.

Billunds unge har styr på både alkohol og stoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce