Billund-forfatter udgiver lydbøger

Lars Thomassens bøger bliver nu udgivet som lydbøger. Arkivfoto: Martin Ravn

Billund-forfatter udgiver lydbøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan man ikke bare læse Lars Thomassens spændingsromaner, men også lytte til dem på landets største streamingtjenester for lydbøger.

Billund: I februar udkom Lars Thomassen med sin anden bog i krimitrilogien om præsten og graveren fra Langeland og deres jagt på en morder. "Han kender det som er i mørket" er titlen på den første roman i serien, og den er nu tilgængelig på diverse streamingtjenester på nettet som Bookmate og Saxo Premium og snart også Mofibo og E-reolen.

- Lydbogen var jo den platform, jeg manglede. Jeg har udgivet fysiske bøger og e-bøger, men denne her kunne jeg ikke knække, fortæller Lars Thomassen.

Det var Swannstudio, som udgiver lydbøger, der kontaktede Lars og spurgte, om han ikke kunne tænke sig at få sine bøger udgivet som lydbøger. Det ville han gerne, og forfatteren selv har da også fået lyttet til sin bog.

- Det føles ikke, som noget jeg har skrevet. Jeg ved godt, det er mig, men det er så længe siden, siger Lars, der er godt tilfreds med vedkommende, der har lagt stemme til.

- Det er

Bent Otto Hansen, der har indtalt bogen, og han er en af mine yndlingsoplæsere.

Flere på vej

"Lad de døde begrave de døde", der er toeren i bogserien, forventer Lars Thomassen vil udkomme som lydbog senere på året. Julekalenderen fra 2017, Mytonias Vogter, vil også blive indtalt og udgivet. Kommer der gang i salget og downloads er der endda mulighed for at bøgerne ender uden for landets grænser.

- Går det godt vil Swannstudio oversætte krimierne til svensk og tysk og udgive den på streamingtjenester i de lande, forklarer Lars Thomassen.

Hvornår tredje og sidste bind i krimiserien udkommer er endnu uvist; den skal nemlig først skrives færdig.

- Den kommer, når den kommer, siger Lars.

Billund-forfatter udgiver lydbøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce