Billund Varmeværk har store planer på tegnebrættet

Kell Raabjerg, formand for Billund Varmeværk. PR-foto: Billund Varmeværk

Billund Varmeværk har store planer på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Varmeværk vil investere i nye løsninger for at holde trit med efterspørgslen på varme.

Billund: Varmeforbruget i Billund stiger år for år i takt med byens udvikling. Derfor er det lokale varmeværk gået i tænkeboksen for at finde den rette løsning på problemet, så alle borgere med fjernvarme ikke vil fryse i fremtiden.

- Vi arbejder med flere alternativer til nye varmekilder. En af mulighederne er for eksempel en varmepumpe, der leverer køling til virksomheder i byen og varme til Billund Varmeværk, forklarer formanden for Billund Varmeværk, Kell Raabjerg, via en pressemeddelelse.

I følge Kell Raabjerg kommer valget i høj grad til at afhænge af beslutningerne politikerne tager på Christiansborg:

- Varmepumpen er kun rentabelt, hvis vi ikke skal betale overskudsvarmeafgift til staten, og det har vi ikke en afklaring af endnu, forklarer Kell Raabjerg i pressemeddelelsen.

Renovering af strækninger i Billund

Foruden en større investering i nye varmekilder, lægger Billund varmeværk nu også en plan for renovering af ledningsnettet. Flere steder i byen er der opstået såkaldte flaskehalse, hvilket betyder, de store mængder af varmt vand ikke flytter sig hurtigt nok.

- Vi har fire strækninger mellem Højmarksvej og Møllevej i søgelyset, fordi vi netop dér har særligt problemer med flaskehalse i ledningsnettet, forklarer direktør for Billund Varmeværk, Nikolai Friis.

Det er ifølge Nikolai Friis endnu uvist, hvornår renoveringen vil påbegyndes. På nuværende tidspunkt arbejdes der på omlægning af store hovedledninger i midtbyen, men sikkert er det, at der vil blive foretaget en renovering.

Billund Varmeværk har store planer på tegnebrættet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce