Billund Taxa bliver landsdækkende

DanTaxi kører nu også i Billund Kommune. PR foto

Billund Taxa bliver landsdækkende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Taxa bliver en del af Dantaxi 4x48, og kunderne i Billund og omegn kan dermed snart bestille deres taxi via MOOVE-app'en.

Billund: Det lokale taxiselskab Billund Taxa er fra 1. januar 2018 en del af Danmarks største og eneste landsdækkende taxiselskab Dantaxi 4x48. Men selvom Billund Taxa fra nytår bliver en del af Dantaxi 4x48, kan kunderne fortsat bestille en taxi på det kendte nummer 7535 3506, ligesom vognmændene også er de samme. Det nye samarbejde betyder, at Billund Taxas 34 vogne skal dirigeres fra DanTaxi 4x48's kundecenter i Aalborg, og det er også DanTaxi 4x48's telefonpersonale samme sted, der skal besvare opkaldene fra kunderne i Billund. Dog med forstærkning fra et par medarbejdere, der forventeligt flytter med over.   Allerede i starten af det nye år kobles Billunds taxaer på Dantaxi 4x48's landsdækkende app MOOVE. De kunder, der bestiller deres taxi på den måde, får deres taxi til fast lav pris. Prisen på MOOVE-ture er kendt på forhånd, så den pris, man ser på skærmen, er hvad, der skal betales for turen. 

Formanden for Billund Taxa, Frits Simmelsgaard Kristensen, ser frem til samarbejdet:

- Når Billund Taxa nu har valgt at gå sammen med Dantaxi 4x48, skyldes det først og fremmest hensynet til vores kunder og til vognmændene. Vi kunne ikke fortsat se os selv som en selvstændig enhed med den øgede konkurrence, som den ny taxilov snart åbner for. Vi har som følge deraf igennem det seneste år tid haft følerne ude hos en række større taxiselskaber. Men der var klart størst opbakning til at vælge Dantaxi 4x48. Det var især den professionelle måde, som Dantaxi 4x48's personale i Aalborg håndterede telefonbetjeningen på, der gjorde udslaget. Det giver tryghed for os, at opkaldene fra vores kunder er i gode hænder i Aalborg. Ligesom vi med samarbejdet kan fastholde en lav pladsleje, påpeger formanden i en pressemeddelelse.

 

 

Om DanTaxi
Dantaxi 4x48 er Danmarks eneste landsdækkende taxiselskab med 1450 vogne og en samlet omsætning på knap 1.6 mia. kr. 

Kunder informeres

Selvom telefonnummeret er det samme, skal taxikunderne i Billund have besked om, at Billund Taxi, nu er en del af Dantaxi 4x48.

Frits Simmelsgaard Kristensen:

- Vores fornemmeste opgave i de kommende måneder bliver at informere alle vores kunder om, hvad samarbejdet får af betydning for dem.

Billund Taxa bliver landsdækkende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce