Besættelsen set med Grindsted-øjne: - Jeg husker dèn angst, der greb os

Den unge Grethe Engelbrecht, der oplevede besættelsen i Grindsted. Arkiv: Privatfoto

Besættelsen set med Grindsted-øjne: - Jeg husker dèn angst, der greb os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag den 9. april er det 78 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland i 2. verdenskrig. Historiker Louis Bülow ser tilbage på, hvordan besættelsesdagen og krigsårene blev oplevet i hedebyen Grindsted.

Tirsdag den 9. april 1940. Tidligt om morgenen blev Danmark invaderet af tyske tropper, der besatte byer, havne og kaserner, mens flyvemaskiner i stort tal fløj ind over landet. Efter et hasteindkaldt møde på Amalienborg blev den danske regering, kongen og rigsdagen enige om, at væbnet modstand ville kaste landet ud i en håbløs kamp, og besættelsen blev taget til efterretning under protest.

Også i Grindsted blev beboerne dènne den mildeste aprilsmorgen i mands minde vækket af larm og motorstøj, da tunge transportfly og hurtige jagereskadriller i endeløse formationer passerede byens tage i trætopshøjde på vej mod nord.

I den vestjyske stationsby åbnede mange for Statsradiofonien, der som sædvanligt indledte dagens udsendelser med morgengymnastik for mænd og kvinder. Efter en lang pause oplæste speakeren Johannes G. Sørensen den tungeste melding i Danmarks historie - den tyske besættelsesmagts memorandum efterfulgt af kongens og regeringens budskab til det danske folk.

Befolkningen kom straks til at mærke situationens alvor. Der blev påbudt mørklægning over hele landet, indført forbud mod udskænkning af øl og spiritus på restauranter, ligesom al privat kørsel med bil blev forbudt.

Tyske transportfly over Danmark om morgenen den 9. april 1940. Arkivfoto: Dagbladet Ringkøbing Skjern
Tyske transportfly over Danmark om morgenen den 9. april 1940. Arkivfoto: Dagbladet Ringkøbing Skjern

Dramatiske begivenheder

Den tyske besættelse ramte landet næsten som en tsunami, og i Grindsted stimlede folk sammen overalt i små grupper på torv, gader og stræder for at høre nyt, mens der blev diskuteret på livet løs.

Den 17-årige Grethe Engelbrecht boede dèngang med sin familie på Vejlevej i Grindsted som nabo til Andelsklædefabrikken. På nærmeste hold oplevede hun de dramatiske begivenheder og beskrev senere, hvad der skete:

"Vi styrtede alle sammen ud af huset ved lyden - min mor, mine søskende og jeg selv ... Udenfor dukkede jeg mig helt uvilkårligt, for over os fløj 5-7 store flyvemaskiner. Så lavt fløj de, at de kunne ramme os og vælte os omkuld. Flere og flere maskiner fulgte hurtigt efter ... de nedkastede flyveblade med Oprop til det Danske Folk."

I de hektiske minutter løb Grethes lillebror forvildet rundt for til sidst at gemme sig bag de store sække med kartofler ude i tørveskuret, mens søster Anna på tretten år skræmt fra vid og sans gav sig til at løbe ned mod engen for at søge skjul dèr.

En anden søster var på vej til arbejde men nåede kun til viadukten ind mod Grindsted, da hun blev overrasket af de tyske flyvemaskiner og trimlede ned ad den høje skrænt. Med Grethes ord: "Jeg husker dèn angst, der greb os - om noget ukendt og truende, som fulgte med, og som gjorde èn så bange, så man følte, at man måtte gemme sig langt væk."

Mindesten for Eigil Krogh Pedersen. Arkivfoto: Grindstedarkivet
Mindesten for Eigil Krogh Pedersen. Arkivfoto: Grindstedarkivet

Den mørkeste dag

Det skulle bogstaveligt talt blive den mørkeste nat i Grindsteds historie. Tyskerne havde dekreteret et totalt mørklægningforbud gældende allerede fra kl. 19,00, byens mørklagte gader var øde og mennesketomme, butiksvinduerne lå mørke hen, og der var ingen biler i gadebilledet. Kun nogle fodgængere og et par cyklister med hvide armbind men uden lygter listede sig afsted i mørket.

Borgerne i Grindsted holdt sig - som alle andre steder i landet - indendøre, men bag de nedrullede mørklægningsgardiner lurede angsten, frygten, utrygheden...

Nu fulgte besættelsestidens fem forbandede år med varemangel, varerationering, spærretid, udgangsforbud, luftværnssirener og Wehrmacht-soldater som en uafvendelig del af Grindsteds dagligdag. Alligevel led man ikke den store nød og fik hverdagen til at glide, selv med tyskere overalt i byen.

Gravene for de faldne i 2. Verdenskrig på Grindsted kirkegård. Arkivfoto: Grindstedarkivet
Gravene for de faldne i 2. Verdenskrig på Grindsted kirkegård. Arkivfoto: Grindstedarkivet

Tyskerne indtog byen

Allerede efter få uger havde tyskerne beslaglagt skoler, huse, ejendomme og fabriksbygninger til kommandocentraler og indkvartering af tyske soldater - som det var tilfældet med den gamle Andelsklædefabrik på Vejlevej.

Tidligt under besættelsen rullede tyske militærkøretøjer op foran det nærliggende Andels-Svineslagteris kontorbygning og beordrede slagteridirektør Niels Hjorth til at udlevere en større mængde kød. For at understrege situationens alvor blev hele Hjorth-familien med to mindre børn kommanderet ud foran den store indgangstrappe.

Datteren Lise Hjorth har fortalt, at hendes far ikke lod sig kujonere. Med sans for tysk orden og akkuratesse insisterede han på, at dyrlæge, slagtermester, pølsemester og maskinmester behørigt skulle være tilstede, og tyskernes storstilede kødaktion ebbede ud som en våd fuser.

En anden gang havde Lises 9-årige storebror glemt alt om påbud og mørklægning, da han blev tissetrængende og kom til at tænde lyset i badeværelset. En tysk soldat affyrede prompte en serie skarpe skud og gennemhullede vinduet.

Modstanden spirede

Under besættelsen sluttede borgerne i Grindsted stort set op om de danske politikeres formaninger om ro og orden, men modstanden spirede og viste sig i illegale blade og småsabotage, der tog til i styrke og viste sig stadigt mere effektiv. Snart blev der opbygget lokale sabotagegrupper af solide folk fra egnen, der med livet som indsats gik ind i kampen mod tyskerne.

I september 1944 gennemførte Gestapo en aktion mod det danske politi, og den 24-årige politibetjent fra Grindsted Eigil Krogh Pedersen blev taget i København og deporteret til KZ-Buchenwald, hvor han bukkede under få måneder senere.

Han var søn af slagter Martinus Pedersen i Grindsted og havde som dreng taget ivrigt del i lokale FDF-aktiviteter sammen med to barndomsvenner Knud Børge Madsen og Kaj Schiørring. Han gik i samme skole - to klasser over - som Grethe Engelbrecht, og hun har senere fortalt om ham i sine erindringer:

"Eigil, den første dreng, der havde sendt mig smilende øjne i skolegården og havde inviteret mig med til sit konfirmationseftergilde - nu havde de også taget ham. Det kunne de da ikke, Eigil, der var så rar. Men mindestenen for Eigil, som døde i Buchenwald, står i dag og taler sit tavse sprog på Grindsted Kirkegård ..."

Tre modstandsfolk kom aldrig hjem

Ved skæbnens spil bukkede også Eigils to kammerater fra skoletiden under i kampen mod tyranni og undertrykkelse og kom til at betale den højeste pris:

- Den 29. august 1943 gennemførte den tyske værnemagt aktioner over hele landet for at afvæbne det danske forsvar. I Nyborg faldt fire danske soldater, blandt dem den 22-årige kornet ved Prinsens Livregiment Knud Børge Madsen, der udviste en modig og heroisk optræden under de heftige kampe. Han kom fra Grindsted og var søn af mejeribestyrer Ludvig August Madsen.

- Under en Gestapo-aktion i januar 1944 mod en modstandsgruppe i København blev den 23-årige Kaj Schiørring hårdt såret og døde kort efter af sine kvæstelser. Også han kom fra Grindsted og var søn af byens arkitekt Ejnar Schiørring. Efter at have bestået sin mellemskoleeksamen på Grindsted Kost- og Realskole stod han i lære hos købmand Thorning i Grindsted.

Under besættelsen blev ni modstandsfolk fra Grindsted-egnen deporteret til KZ Neuengamme, og tre af dem vendte aldrig tilbage. En mindesten på Grindsted Kirkegård bærer indskriften:

Kammerater satte dette Minde over maskinmester Arne Hansen, Cand. Pharm. Palle Hansen og Landmand Søren Bojsen Madsen, som i Året 1945 døde i tyske Koncentrationsleje.

Besættelsen set med Grindsted-øjne: - Jeg husker dèn angst, der greb os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce