Bent Sandfeld sætter Grønbjerg Hotel til salg: - Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen

Bent Sandfeld, der udover at eje hotellet på Hovedgaden 34 i Grønbjerg, også er forpagter på Filskov Kro, har på grund af sygdom sat Grønbjerg Hotel til salg. Foto: Jim Hoff

Bent Sandfeld sætter Grønbjerg Hotel til salg: - Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gamle hotel på Hovedgaden 34 i Grønbjerg er sat til salg. Hotellet ejes af Bent Bredvig Sandfeld, der også ejer Filskov Kro, og som grundet svær sygdom ser sig nødsaget til at afhænde hotellet, som han købte i 2007.

Grønbjerg: I 2007 købte Bent Sandfeld hotellet i Grønbjerg, der ligger mellem Grindsted og Give, for i samarbejde med gode kolleger at få sat hotellet tilbage på sporet.

Sandfeld overtog kroen fra ægteparret Ida og Jens Verner Hansen, der havde drevet kroen i 44 år, først som afholdshotel og fra 1973 som almindelig hotel og kro.

Efter at Bent Sandfeld overtog kroen i 2007, kørte hotellet videre med selskaber, og da den driftige unge kromand i 2013 blev headhuntet til at forestå genrejsningen af Filskov Kro, kørte hotellet videre i en slags symbiotisk fællesdrift med Filskov Kro.

- Vi lancerede så i 2014 konceptet "Kromandens Mad", som skulle køres fra køkkenet i Grønbjerg, men efterhånden som aktivitetsniveauet steg på Filskov Kro, var det svært og logistisk tungt at holde gang i hotellet i Grønbjerg også. Derfor kørte vi rent videre med Filskov Kro og flyttede eventuelle Grønbjergbaserede selskaber til Filskov, fortæller Bent Sandfeld.

Siden juni 2018 har konceptet "Måltidskassen" lejet sig ind på hotellet i Grønbjerg, men dette lejemål ophører omkring årsskiftet.

Det er den ene grund til, at Sandfeld nu sætter hotellet i Grønbjerg til salg. Den anden og mere tungtvejende årsag skal findes i Sandfelds sygdomsforløb.

Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen. Derfor er det vigtigt for mig, at Louise og børnene ikke kommer til at hænge økonomisk på hotellet her i Grønbjerg.
Bent Sandfeld, ejer af Grønbjerg Hotel

Salget handler også om rettidig omhu

I februar 2019 blev Bent diagnosticeret med inoperabel kræft i hjernen, og efter en lang periode med strålebehandlinger, er han nu igang med et lige så langt forløb med kemo.

Et opslidende og hårdt forløb, og da lægerne på intet tidspunkt har kunnet tænde bare det mindste lys i forhold til behandlingernes effekt på hans livskvalitet og levetid, har Bent ud fra devisen om rettidig omhu valgt at få orden på så mange sager og løse ender som muligt, så en eventuel tilværelse uden ham ikke vil efterlade hans hustru Louise med en lang række uafklarede sager af praktisk og økonomisk karakter.

- Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen. Derfor er det vigtigt for mig, at Louise og børnene ikke kommer til at hænge økonomisk på hotellet her i Grønbjerg. Louise er indstillet på at køre driften på Filskov Kro videre efter mig, og det i sig selv er en stor opgave. Hun har ikke brug for at skulle tænke på hotellet her i Grønbjerg også, forklarer Bent Sandfeld.

Apropos Filskov Kro, så er det vigtigt for Bent at pointere, at kroen kører videre på samme niveau, som da han var 100 % frisk.

- Louise har virkelig styr på tingene, og jeg har et godt, dygtigt og engageret personale, der kører kroen flot og driftsikkert videre i min ånd. Både nu og fremover. Jeg er da også selv stadig lidt aktiv på kroen i små bidder, så jeg kan følge med, for det er vigtigt for mig, at alt er 100 % i orden, og at vi kun sender glade og tilfredse kunder ud af huset, siger Bent Sandfeld.

Bent Sandfeld sætter Grønbjerg Hotel til salg: - Jeg ved jo ikke, hvor lang tid jeg har igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce