Begynderløbeholdet gennemførte Agerbækløbet med stil

Løberne er klar til start. Foto: Privat

Begynderløbeholdet gennemførte Agerbækløbet med stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 6. juni var dagen, hvor begynderholdet i Billund Løbeklub, skulle nå deres mål efter 14 ugers træning.

Billund: Det er en tradition i Billund Løbeklub at deltage i Agerbækløbet, og det er også en tradition, at den korte distance på 4 kilometer er begynderholdets mål, når træningen begynder sidst i februar. Det er frivillig at deltage, men som regel vil begynderne gerne med, og sådan var det også i år.

Det er nemlig en tur, der samler hele klubben socialt, og i år var der 35 personer afsted. Klubben havde medlemmer med på alle distancer (4, 6, 10 km og halvmaraton).

- Som hjælpetræner kan jeg kun sige, at nybegynderne gjorde det rigtig godt. De kom alle igennem løbet med stil og nåede deres mål, som de hver især havde sat sig. Ligeså vigtig var det, at de hver især løb deres eget løb, så de kunne komme igennem distancen. De havde alle en rigtig god oplevelse med at deltage i deres første motionsløb, og jeg tror, de er med igen til næste år, siger Ulla Selch gennem en pressemeddelelse og fortsætter:

- Løberne har arbejdet hårdt i de sidste 14 uger, men de har hele vejen holdt humøret højt. De har ikke mindst været rigtig gode til at støtte hinanden og holde gejsten oppe, også når den anden instruktør, Halfdan Bork Andersen, og jeg har presset dem.

Da begynderholdet nu er ovre, er det blevet tid for løberne at fortsætte på "hold 1" i løbeklubben, som er foreningens næste niveau.

Begynderløbeholdet gennemførte Agerbækløbet med stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce