Basketball for unge kan være på vej i Grindsted

En gruppe internationale borgere har i et par år spillet basketball i Billund. Nu skal det undersøges, om der i kommunen er interesse for basketball for børn. Arkivfoto: Joan Karlsen

Basketball for unge kan være på vej i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et informationsmøde skal kaste lys over, om der er grundlag for at etablere basketball for børn og unge i Billund Kommune.

Grindsted: Børn og unge skal have mulighed for at gå til basketball i deres fritid. Det mener i hvert fald Mads Helbo, som derfor har taget initiativ til et informationsmøde, der skal kaste lys over, om der skal sættes gang i sporten under mere formelle rammer.

- Min egen søn vil gerne spille basket, og derudover sidder jeg til daglig i Magion, hvor der kommer mange og spørger, om det kan lade sig gøre at gå til basketball. Der har vi efterhånden samlet en håndfuld henvendelser, så vi har en fornemmelse af, at der er en interesse for det, og derfor vil vi prøve at give de unge mennesker et hold eller en mulighed for at træne, fortæller Mads Helbo.

Infomøde den 16. september
Mandag den 16. september er der informationsmøde om eventuelt kommende basketball-hold for børn og unge i Billund Kommune.

Mødet begynder klokken 20 og finder sted i Magion i Grindsted.

Det er uforpligtende at deltage i mødet, hvor det primært handler om at finde ud af, hvorvidt der er opbakning til etablering af basketball for børn og unge.

Kræver et par håndfulde

For tre år siden satte en gruppe internationale borgere med tilknytning til Lego gang i basketball i Billund, hvor de spiller under relativt afslappede former. Det vil dog være noget andet med en afdeling for børn, og derfor er Mads Helbo spændt på at se, hvor mange der dukker op.

- Der skal nok være otte-ti stykker, og det skal være inden for samme niveau og alder. Det er også derfor, vi ikke smider dem ud til seniorerne i Billund, for de kan ikke spille sammen med en 10-årig. Det er ikke sjovt for nogen af dem, siger han.

Grundlaget skal undersøges

Hvorvidt basketball for de unge skal organiseres under en af de eksisterende idrætsforeninger, eller om der skal grundlægges en ny basketballklub, er spørgsmål, der ligger et stykke ude i fremtiden. Hvis der alligevel ikke er den fornødne interesse, er alt det andet ligegyldigt.

- Nu skal vi først undersøge, om der er en interesse for det, og derefter vil vi se, hvordan det skal organiseres. Hvis der er mange børn fordelt på mange årgange, skal det være rimeligt organiseret, men er der bare en flok, som gerne vil mødes for at spille, kan vi måske organisere det under en eksisterende forening eller ungdomsskolen. Der er mange scenarier, siger Mads Helbo.

Ifølge tal fra DGI og Dansk Basketball Forbund var der i 2017 1139 registrerede basketballspillere i Danmark.

Basketball for unge kan være på vej i Grindsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce