BI fravælger nyt kultur- og fritidsråd

Billund Idrætsforening har valgt at prioritere det nte kultur- og fritidsråd fra. Formand Mads Bay mener, at foreningen kan gøre sit arbejde bedre andre steder. Arkivfoto: Joan Karlsen

BI fravælger nyt kultur- og fritidsråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Idrætsforening stiller ikke med en kandidat til det nye kultur- og fritidsråd. Få dage før fristen er der cirka halvdelen af de kandidater, der skal være i rådet.

Billund Kommune: Noget tyder på, at interessen for Billund Kommunes nye kultur- og fritidsråd er begrænset. Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er der på nuværende tidspunkt fem-seks personer og foreninger, der har meldt deres kandidatur til det nye råd. Fristen er på mandag.

En af kommunens største foreninger, Billund Idrætsforening med 2200 medlemmer, har besluttet ikke at stille med en kandidat til rådet.

- Vi har ikke en mand, vi kan sætte af til det. Skal vi være med i mere end det, vi allerede er, så vil vi gerne aflastes. Vi vil ikke belastes som forening, og det ser vi ud til at blive af det her råd. Man skal jo huske på, at alting skal foregå i vores fritid, siger formand Mads Bay.

Han lægger ikke skjul på, at det vigtigste for Billund Idrætsforening er at arbejde for at få en ny hal i Billund.

- Skulle jeg være med i det råd, ville den tid gå fra min tid til at arbejde for en ny hal i Billund. Som jeg ser det, skal rådet samle så mange forskellige interesser, at det ikke er interessant for os. For hvad der sker i en aftenskole i Grindsted, det er altså ikke hjerteblod for os, siger Mads Bay.

Heller ikke GGIF Håndbold vil være med:

- Vi bruger vores ressourcer på talentudviklingsprojektet. Det tror jeg kan flytte noget for vores unge mennesker og Campusområdet, siger formand Michael Steen-Andersen.

Kultur- og fritidsrådet
Det nye kultur- og fritidsråd skal have 11 medlemmer fra aftenskolerne, kultur- og idrætsområdet, fra de såkaldt idébetonede foreninger (for eksempel spejderne) og et medlem, som ikke er organiseret i nogen forening. Byrådsmedlem Mogens Jørgensen (DF) repræsenterer byrådet.Rådet skal blandt andet arbejde med den nye kultur- og fritidspolitik, revidering af folkeoplysningspolitikken, regler for lokaler, en tilskudsmodel, puljer samt nye initiativer på området. En af rådets første opgaver bliver at komme med en indstilling til, hvem der skal modtage årets hæderspris.

Det nye kultur- og fritidsråd afløser det tidligere Fritidsråd og har to medlemmer mere end dette.

Meget ærgerligt

Kris Jensen Skriver (S), der selv er aktiv i GGIF Fodbold, ærgrer sig over meldingen fra den store forening i Billund.

- Jeg tror, at det nye kultur- og fritidsråd kan blive rigtig godt, men det kræver jo, at foreningerne vil være med. Det er vi helt afhængige af, siger han.

- Rådet har jo en pulje, som det er tovholder på, og det vil vil vi politikere lytte til. Uddannelse af trænere og ledere er også noget af det, rådet har som sine kompetencer, så jeg synes, det er super træls og meget ærgerligt, at Billund Idrætsforening spiller muligheden for at være med fra sig, siger han.

Hvem stiller op?

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvem der på nuværende tidspunkt har vist interesse for det nye råd. Når fristen for at melde sit kandidatur udløber på mandag, bliver navnene offentliggjort på Billund Kommunes hjemmeside.

BI fravælger nyt kultur- og fritidsråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce