Anni Matthiesen er med i jagten på mårhunde

Anni Matthiesen er sammen med Jahob Arnbjerg og Karsten Klint klar til mårhundejagt. Foto: Annette Bruun Jarl

Anni Matthiesen er med i jagten på mårhunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) har fået en mårhundefælde sat op med hjælp fra to Vardejægere. Mårhundebanden i Billund Kommune er også kommet godt i gang med at bekæmpe de små pelsdyr.

Stenderup-Krogager: Er det rigtigt, at mårhunden kan spille død? At den klarer sig fint alle vegne på land og i vand? Og at den er godt i gang med at rydde alt liv omkring sig? Disse og andre spørgsmål fik folketingsmedlem Anni Matthiesen svar på, da hun havde besøg af Jakob Arnbjerg og Karsten Klint fra Mårhundebanden Øst for Varde. De var kommet for at sætte en fælde op i bunden af Anni Mathiesens store have i Stenderup-Krogager.

Og svarene på de tre spørgsmål var "Ja".

- En mårhund er ikke død, før man har set, at der er hul igennem den. Den er ekstremt god til at spille død. Den kan ikke kravle i træer, men ellers bevæger den sig overalt. Den æder alt fra rålam og ned: Æg, fisk, padder, snegle, biller, fugle, harer med mere, forklarede Karsten Klint.

I hans mårhundebande har de sat cirka 50 fælder op og fik sidste år nedlagt 146 mårhunde - nogle blev fanget, andre skudt og enkelte dræbt i trafikken.

En mårhund er ikke død, før man har set, at der er hul igennem den. Den er ekstremt god til at spille død.
Karsten Klint, jæger
Foto: Annette Bruun Jarl
Foto: Annette Bruun Jarl

Fælde med ost

De to jægere havde gammel ost og hundemad med i spande og var udstyret med både motorsav og ørnenæb, så de kunne rydde en plads mellem træer og buske. En hochsitz til matriklens jæger Kurt Kirkegaard var der også.

- Kurt er jo jæger, og det bliver ham, der skal op om natten for at skyde dem, lød det fra Anni Matthiesen, som har været med til at presse på, så der nu er en pulje penge, som de forskellige mårhundebander kan søge støtte fra.

Gammel ost er en af mårhundens livretter. Foto: Annette Bruun Jarl
Gammel ost er en af mårhundens livretter. Foto: Annette Bruun Jarl

Billund er godt i gang

Mårhunden er en invasiv art, som nu jages aktivt over det meste af landet. I Billund Kommune er mårhundejægerne kommet godt i gang.

- Vi har fået investeret i kameraer, er startet op på enkelte foderpladser og har fryseren fuld af foder, fortæller mårhundekoordinator Martin Moen.

Lige nu er mårhundene dog mest i gravene og kun aktive få timer i døgnet. Derfor sker der ikke det store ved de 10-15 foderpladser, de lokale jægere har sat op.

- De ligger og venter på, at det bliver parringstid. Når frosten er væk, kommer de frem, og så er vi klar, siger Martin Moen.

Så er der ost. Anni Matthiesen er klar med osteskorper, og Kurt Kirkegaard forventer nogle søvnløse nætter, hvor han vil holde øje med fælde og vildtkamera. Foto: Annette Bruun Jarl
Så er der ost. Anni Matthiesen er klar med osteskorper, og Kurt Kirkegaard forventer nogle søvnløse nætter, hvor han vil holde øje med fælde og vildtkamera. Foto: Annette Bruun Jarl
Karsten Klint fra Mårhundebanden Varde Øst gør en af fælderne klar. Foto: Annette Bruun Jarl
Karsten Klint fra Mårhundebanden Varde Øst gør en af fælderne klar. Foto: Annette Bruun Jarl

Anni Matthiesen er med i jagten på mårhunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce