Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Alle Billunds børn kommer gratis i Lego House

Forud for den officielle åbning 28/9 har Lego House inviteret nogle mennesker indenfor til at prøve huset, så de værste børnesygdomme kan blive rettet forud for den officielle åbning. Foto: Søren Gylling

Alle Billunds børn kommer gratis i Lego House

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund Kommune vil invitere alle børn i både kommunale og private skoler og institutioner i Billund Kommune i Lego House. Omkring 3000 børn får dermed tilbuddet.

Billund: Alle børn i Billund bør som den naturligste ting i verden have oplevet Lego House.

Det mener i hvert fald Billund Kommune, som derfor ønsker at bruge i størrelsesordenen en kvart million kroner på at få dette ønske til at gå i opfyldelse.

- Læring og kreativitet er noget, som alle børn, ikke mindst i børnenes hovedstad, skal have lov til at prøve. Derfor har vi besluttet, at Billund Kommunes indvielsesgave til Lego House ikke skal være tre flasker vin eller en blomst. Nej, gaven skal være en gave til alle børn fra tre år og voksne i vores daginstitutioner og skoler, sagde borgmester Ib Kristensen (V), da han torsdag holdt tale i forbindelse med den officielle indvielse af Lego House.

- Vi har aftalt med Lego House, at der afsættes tre lukkedage til, at skoler og daginstitutioner - kommunale som private - i Billund Kommune får et gratis besøg i Lego House, tilføjede borgmesteren.

Lærke læser erhvervsøkonomi - og er legekammerat i Lego House
Totalt er der lige over 3000 børn, som på den måde får mulighed for at besøge Lego House sammen med deres venner fra skolen eller daginstitutionen.
Ib Kristensen (V), borgmester

3000 børn

Det er selvsagt langt fra alle skoler eller institutioner i kommunen, som befinder sig i gå-afstand fra Billunds centrum. Men også det problem er der en løsning på: Her vil Billund Kommune ganske enkelt sørge for, at der bliver indsat det nødvendige antal busser, så alle børn kan blive transporteret til og fra Lego House.

- Totalt er der lige over 3000 børn, som på den måde får mulighed for at besøge Lego House sammen med deres venner fra skolen eller daginstitutionen, forklarer borgmesteren.

Koster 250.000-300.000 kr.

Billund Kommune anslår, at det vil komme til at koste mellem 250.000 og 300.000 kroner at invitere alle børn i Lego House. I sidste ende kommer det til at handle om, hvor mange skoler og institutioner, der tager imod tilbuddet, og hvor mange busser det bliver nødvendigt at indsætte.

Formelt skal politikerne i kommunens økonomiudvalg nikke ja til at bruge de mange penge på arrangementet. Det kommer til at foregå, når udvalget tirsdag holder møde.