Afstemning: Byrådet går ind for røgfri arbejdstid - hvad siger du?

Billund Kommune vil have alle medarbejdere til at kvitte smøgerne. I hvert fald i arbejdstiden. Arkivfoto

Afstemning: Byrådet går ind for røgfri arbejdstid - hvad siger du?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerede inden spørgsmålet om røgfri arbejdstid er nået frem til Billund Byråd, har mange politikere taget stilling. JV tog en snak med alle gruppeformænd. Kun DF og K er imod.

Billund Kommune: Står det til kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen, et flertal af medarbejdere samt et flertal af politikerne i Billund Byråd, møder alle 2058 ansatte i kommunen ind til røgfri arbejdstid den 1. august 2019.

Socialdemokraten Simon Nicolajsen Jørgensen har allerede meldt ud, at han ikke stemmer for den sag. Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti, som mener, at et totalt rygeforbud vil være et alt for stort indgreb i den personlige frihed.

- Vi skal ikke bestemme over voksne mennesker, og faktisk synes jeg, at rygere i dag er rigtig gode til at tage hensyn, siger gruppeformand Per Nyhus.

Heller ikke Allan Munk Nielsen (K) er klar til at forbyde røg.

- Jeg vil hellere tilbyde folk rygestopkurser. Men har de ikke et ønske om at stoppe, så er det for stort et indgreb at forbyde røgen helt, siger han.

Resten er for

Resten af byrådet er - i hvert fald ifølge gruppeformændene - klar til at indføre røgfri arbejdstid overalt i kommunen.

- Det her kan være et middel til en bedre sundhed, og jeg hæfter mig ved, at medarbejderne har bakket op om det. Ja, det er formynderisk, men det er det eneste rigtige at gøre i forhold til at være gode rollemodeller for vores børn, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.

Også Venstre er ifølge gruppeformand Peter Fredensborg velvilligt indstillet:

- Min egen holdning er i hvert fald, at det lyder fornuftigt. Det skal ikke kun gælde for en gruppe af medarbejdere, men for alle. Og når Hoved-Med siger god for det, er jeg positiv.

Unge skal ikke ryge

Mads Helbo (RV) er heller ikke i tvivl:

- Alt, hvad der kan være med til at sikre, at unge ikke begynder at ryge, alt det skal vi gøre. Det er dog vigtigt, at vi indfaser røgfrihed over en periode, så medarbejdere, der ryger, kan få hjælp til at stoppe.

Ole Marcussen (Borgerlisten) vil også stemme for forslaget, især når det følges op af massiv hjælp til rygerne.

- Jeg er selv ex-ryger, og noget af det, der har hjulpet mig, er, at det er så besværligt at være ryger i dag, siger han.

Afstemning: Byrådet går ind for røgfri arbejdstid - hvad siger du?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce